Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Så er det blevet mandag igen, og det betyder jo en opdatering her fra det jyske.
Onsdag var jeg til mine to sidste eksamener, og de blev begge bestået med 90%. Det betyder også, at vi nu er færdige med ATPL for denne omgang, og vi vender tilbage til de sidste 4 fag til vinter, i løbet af november/december. Så indtil der, står den på flyvning, lidt afslapning når programmet tillader, og mere flyvning.
Torsdag var jeg ude på skolen, for at hjælpe med at vise skolens facebook-vindere rundt, tage dem med over i tårnet, og senere lave en rundvisning til skolens infomøde.
Vi havde ligeledes besøg af den flyver, en af skolens instruktører flyver.
Om fredagen, skulle jeg ud og flyve en forholdsvis lang navigationstur på 4 timer. Det var min sidste solotur, så den skulle selvfølgelig være lidt speciel. Jeg planlagde en rute forbi Skrydstrup, Padborg, som er Danmarks sydligste bane, Sønderborg og til sidst forbi Odense.
Turen startede spændende ud, da jeg kom til Århus, da der var en del svævefly i luften over byen. Og da de er hvide og meget små, er de meget svære at se mod en blå/hvid himmel.
Da jeg kom ned omkring Billund, var der heldigvis ikke flere svævefly, så jeg kunne flyve videre, og koncentrere mig om min flyveplan i stedet for.
Da jeg skulle ned og lande i Skrydstrup, får jeg først tilladelse til at lande på bane 27R. Jeg flyver ind mod banen, og sætter de nødvendige flaps, og kommer ned i fart. Da jeg ligger 300 fod over banen, får jeg af vide fra tårnet, at vinden har skiftet, så bane 10L nu er aktiv. Jeg får valgmuligheden for at gå rundt og lande på den anden bane, eller fortsætte, og lande med medvind. Og da det oftest er sværere, og i øvrigt ikke tilladt at lande med medvind for skolen, besluttede jeg mig for at gå rundt og anflyve den anden bane i stedet for.
Efter at have lavet en touch and go i Skrydstrup, fløj jeg videre ned syd på. Næste punkt var Padborg flyveplads. Den var enorm svær at finde, og jeg kunne ikke få den til at være der, hvor både jeg og GPS’en mente den skulle være. Det viste sig så, at den blev brugt til noget motorcross arrangement, så hele banen var fyldt med crosser, lastbiler og forskellige telte. Så det blev bare til en overflyvning i 1500 fod, hvor jeg derefter satte kursen mod Sønderborg.
Her blev det til et lille stop, der bød på toiletpause og optankning af mad og vand. Efter at have gået lidt rundt og kigget på de forskellige ATR’ere der holder dernede, startede jeg op igen, og vendte ud mod banen for at starte. Her skulle jeg lige vente lidt, da der kom et andet fly ind for at lande.Heldigvis har Sønderborg en udemærket udsigt, så det gjorde ventetiden lidt bedre.
Efter afgang fra Sønderborg, gik turen mod Fyn. Her fandt jeg hurtigt Odense, men da jeg kaldte op, for at sige at jeg kontaktede Odense, fik jeg af vide, at det ikke var nødvendigt, da de netop var gået hjem på weekend. Så jeg blev bare på frekvensen.
Jeg skulle stadig have to timer til at gå, så jeg besluttede mig for at slå min højde rekord, mens jeg fløj rundt på Fyn. Jeg begyndte min stigning, og det tog sin tid at nå derop. Da luften blev tyndere, var det sværere for den at climbe, og jeg kunne også mærke på mig selv, at luften var noget tyndere, end hvad jeg er vant til. Efter en 20 minutters tid, krydsede jeg 10000 fod, og fløj rundt i 1 minuts tid, og udsigten deroppe fra var god, og jeg kunne se helt til København og Vestjylland. Kort efter dykkede jeg ned mod tykkere luftlag, da det både var lidt skræmmende at være så højt oppe i en lille maskine, og da jeg kunne begynde at mærke at min krop havde brug for lidt mere luft.
Efter at være kommet ned igen, fløj jeg ned til Svendborg, hvor mine forældre spiste aftensmad. Her fløj jeg over dem et par gange, indtil jeg satte kursen mod Århus, da min tid var ved at rinde ud.
På den sidste del af turen hjem mod Århus, gik det op for mig at det var sidste gang jeg fløj solo rent skolemæssigt. Lidt vemodigt, men samtidig har det også været en fantastisk oplevelse at flyve rundt for sig selv, og se Danmark fra luften.
Næste skridt er en skill-test, hvor jeg skal ud med instruktør og vise alt hvad jeg har lært i form af navigation og airwork. Hvis jeg klarer det, er det et proficiency-tjek, hvor jeg skal gøre det samme. Og når et er bestået, er jeg færdig med den en-motors, og skal derefter over og flyve på skolens lidt større to-motors flyver.
Indtil næste gang
[…] hvor vejret var perfekt. Jeg havde længe gået og tænkt på at det ville være fedt at komme op i 10.000 fod (3 km) højde. Og da det var min sidste solotur, og sidste chance for det, gav jeg lidt ekstra gas, […]