Dagsudflugt til Abu Dhabi: Qasr Al Watan og Sheikh Zayed Moske

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Hvis du alligevel er på ferie i Dubai, eller i Abu Dhabi, så bør du sætte en dag af til at besøge Qasr Al Watan, som er De Forenede Arabiske Emiraters præsident palads samt Sheikh Zayed Moskeen.

Begge steder er et studie i arabisk byggekunst og begge steder er monumentale i størrelse og omfang.

På en ferie rejse til Dubai brugte jeg og familien, på anbefaling fra venner, en dag på at køre til Abu Dhabi for at opleve disse to seværdigheder. Den beslutning kom vi ikke til at fortryde!

Afhængig af hvor du bor i Dubai tager transporten til paladset cirka halvanden time og til moskeen tager det cirka en time. Har du booket ophold i Abu Dhabi har du ikke langt til nogen af de to steder. Fra Saadiyat Island tager transporten ikke mere end en halv time.

Qasr Al Watan

Dette nye præsident palads åbnede dørene for besøgende d. 11. marts i år og inklusiv haver dækker paladset et område på cirka 150 hektar. Man har primært brugt hvid granit og kalksten til at bygge paladset, så det kan stå i mange hundrede år. Farven hvid symbolisere renhed og fred. Konstruktion af paladset startede for næste 10 år siden.

Paladset bruges til regerings- og topmøder samt til repræsentationsbrug. Derudover er det hensigten, at besøgende via en række udstillinger og ikke mindst arkitekturen, skal få et indblik i den kultur og politik der har formet De Forenede Arabiske Amirater.

This slideshow requires JavaScript.

Entreen til paladset er AED 60 for voksne, AED 45 for seniorer (over 60 år) og børn i alderen 4 til 17 år betaler AED 30 (børn under 4 år er gratis).

Paladset er åben for besøgende alle ugens dage fra 10.00 til 19.00.

Sheikh Zayed Moske

Jeg tabte næsten pusten da jeg ankom til Sheikh Zayed Moskeen! Bygningen er utrolig smuk og holdt næsten helt i hvidt og pyntet med guld.

Entre til moskeen er gratis for alle, men vær opmærksom på, at moskeen selvsagt er hellig grund for folk med muslimsk trosretning. Det betyder at du skal opføre dig og klæde dig respektfuldt når du besøger moskeen. Grundlæggende betyder det, at du ikke må have bare knæ eller skuldre og kvinder skal have et klæde på hovedet. Ankommer du “under dressed” er det muligt, gratis, at låne tøj i moskeens velkomstcenter hvor du også registrere dit besøg.

This slideshow requires JavaScript.

Det muligt at låne en gratis e-guide som (på engelsk) forklare om arkitekturen, skrifttyper og meget andet.

Hvis du synes det er for varmt at gå fra velkomstcentret op til selve moskeen, så er der en tunnel med rullende fortorve som tager dig helt op til indgangen (og tilbage igen).

Moskeen er åben for besøgende (turister) lørdag til torsdag fra 09.00 til 22.00 og fredage fra 16.30 til 22.00. Det er muligt at komme på gratis guidede ture rundt i moskeen.

Når du kommer nede fra parkeringspladsen, kan du omme “bagved” moskeen se en lav bygning. Det er en ganske udmærket cafe med et fint udvalg af mad og drikke samt toiletter. Det er et glimrende sted at holde et pit stop, særligt hvis du rejser med børn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *