Danskerne rejser til Spanien i vinterferien ifølge Norwegian

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Om et par uger begynder vinterferien i Danmark, og mens mange forbinder vinterferien med en skiferie i Norge, Sverige eller Alperne, så er det Spanien, der løber med førstepladsen blandt mest bookede destinationer i vinterferien 2024.

Danskerne foretrækker varmere temperaturer, strand og spansk mad, når de om et par uger rejser på vinterferie. Norwegian har lavet en liste over de meste bookede destinationer i vinterferien ud af København, og her snupper spanske destinationer både 1., 3., 4., og 5. pladsen. På 2. pladsen ligger storbyfavoritten London.

Spanien er fortsat et yndet rejsemål, som mange vender tilbage til år efter år, og derfor tilbyder vi rigtig mange afgange til spanske destinationer. Men vi ser også, at storbyerne i Europa tiltrækker rejsende, som gerne vil kombinere byliv med kultur og natteliv. Vores store og varierede rutenet tilbyder noget for enhver smag, og vi er glade for, at flere og flere vælger Norwegian, når de skal ud at rejse.

Magnus Thome Maursund, kommerciel direktør i Norwegian.

Skolernes vinterferie, som dikterer mange danskeres vinterferie, ligger enten i uge 7 (12.-18. februar) og uge 8 (19.-25. februar).

Halvdelen af de ti mest bookede destinationer i vinterferien ligger i Spanien, mens resten er europæiske hovedstæder: London, Stockholm, Berlin, Rom og Nice.

Top 10 bookede destinationer fra København i uge 8:

  • Malaga
  • London
  • Barcelona
  • Las Palmas/Gran Canaria
  • Alicante
  • Stockholm
  • Berlin
  • Rom
  • Nice
  • Tenerife

Der er stadig ledige billetter til de mest populære destinationer i vinterferien, men nogle afgange begynder at være fuldt bookede.

Find information om rejser, ledige billetter og priser her.

Foto: Pixabay
Kilde: Pressemeddelse



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *