DAT kommer med overskud på 17 millioner kroner

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

DAT Holding A/S der er ejerselskab bag de to flyselskaber DAT A/S og UAB DAT LT samt fly leasing selskabet DAT Leasing A/S har netop indleveret årsregnskab for 2019.

Omsætningen passerede netop en milliard og med et overskud før skat på 17,1 MDKK med en egenkapital på næsten 169 MDKK. Dette markerer 17 år med kontinuerligt overskud for gruppen.

Stærkeste regnskab kommer som sædvanligt fra DAT Leasing der ud over at lease fly til de to søsterselskaber også har haft et enkelt fly leaset til en kunde i Grækenland. Selskabet har igen gennemført handler med fly og motorer som sikrer endnu et år med et stærkt resultat på 44 MDKK før skat.

Det Litauisk baserede UAB DAT LT har i løbet af 2019 overtaget det operative ansvar for alle ATR og Airbus fly i gruppen. Dermed har selskabet opnået en markant større driftsvolumen der sikrer en stærkt forbedret bundlinje på 5 MDKK mod et minus på knap 4 MDKK i 2018.

Det mest positive regnskab er fra DAT A/S der har forbedret det markante driftstab fra 2018 betydeligt. Selvom regnskabet stadig er negativt med et minus på DKK 31 MDKK før skat så er det markant forbedring over 2018 der var på minus 61 MDKK og første kvartal 2020 viste at selskabet inden Covid 19 krisen var på vej til et år med fornuftigt overskud.

Den øgede samdrift mellem de to flyselskaber er ikke den eneste grund til de positive resultater.

Jeg er taknemmelig for den ånd og den samarbejdsvilje som ligger bag disse resultater. Vi har set en vilje til at nå i mål fra fagforeninger og medarbejdere uden sidestykke i luftfartsbranchen og vi i familien værdsætter dette meget.

Jesper Rungholm, CEO i DAT

Næsten 100% af samtlige 562 medarbejdere har bidraget til at DAT i foråret 2020 var i den bedste form i mange år. En ”fighting spirit” der også har sikret at Covid19 nedlukning og en verdensomspændende luftfartskrise mere betyder muligheder end krise i DAT.

2019 virker næsten uvirkeligt fjern i disse Corona tider” siger Jesper Rungholm. Men den benhårde indsats i 2019 sammenkoblet med Covid støtte pakker og vores medarbejderes vilje til at kæmpe har bragt os i en position hvor vi har både råd og midler til at tage initiativ og finde og tage de muligheder der altid opstår i en krise tid.

Jesper Rungholm, CEO i DAT

Forsidebillede: DAT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *