Delta A330neo får allernyeste underholdningssystem

Delta

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Delta får, ligesom så mange andre flyselskaber, hele tiden nye fly i flåden. Den seneste tilføjeste er Airbus A330-900neo. Flyene har selvfølgelig også fået det nyeste af det nyeste i underholdningssystemer.

Det første fly af den nye type er fornyelig kommet i luften. Den første flyvning med flynummer DL558 fløj fra Seattle til Shanghai. Der kommer flere fly af den nye type til i de kommende måneder. Den nye A330-900neo er også udstyret med Delta One Suite. Ikke mindst lige så vigtig: flyene har også det nyeste Delta Inflight Entertainment-system.

Nyt underholdningssystem

Delta introducerer dermed et næste generations In-Flight Entertainment system. Systemet indeholder forskellige nye muligheder sammenlignet med den nuværende IFE. Delta nævner fem innovationer, som vi kan se frem til.

Først og fremmest er der en ny touchskærm. Alle kender skærmene på visse fly, der reagerer langsomt eller dårligt. Med den nye skærm skal den gå lige så hurtigt og nemt, som du er vant til fra din egen smartphone eller tablet.

IFE’s layout er blevet justeret. Dette gør det lettere at finde de rigtige ting. Du kan nu også se den resterende tid på en film sammenlignet med den resterende tid på din flyvning. Dette er allerede muligt hos forskellige andre flyselskaber, som f.eks. KLM og Air France.

Delta IFE

Delta One Suiter har en skærm på 18,5-tommer, som er endnu større end den nye IFE i business class i KLMs nyeste Boeing 787-10. Passagerer i Delta Premium har en 13,3 “skærm, og rejsende fra Delta Comfort og Main Cabin har en skærm på 10,1”. Disse skærme har også en høj opløsning med et knivskarpt billede.

Delta IFE

Følg din flyvning

For nogle er det måske ikke den funktion, de bruger mest, for andre er det netop det bedste i hele systemet. Flight tracking programmet er totalt fornyet. Flyselskabet viser, at flydataene nu er i realtid, så du bedre kan følge flyvningen.

Delta Studio er også tilføjet til det nye system. Her kan du se de seneste film og dokumentarer. Der er også tilføjet forskellige tv-shows, musik, podcasts og kurser fra LinkedIn learning.

Måske den største og bedste ændring: hele In-Flight Entertainment systemet er trådløst. Det betyder, at der ikke længere er kasser monteret i eller under sæderne, som ofte fjerner en masse benplads fra sæderne.

Kilde og billeder: Delta

Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af Marco fra vores søsterside Insideflyer.nl.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *