Den britiske regering har opstillet et krav om, at alle større britiske lufthavne skal have 3D-bagagescannere inden 1. december 2022.

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Heathrow Lufthavn har som en del af et forsøg siden 2017 brugt 50 millioner pund på at implementere 3D-scanningsteknologi.

Nu er Transportministeriet gået et skridt videre og kræver, at alle større britiske lufthavne introducerer teknologien indenfor de næste tre år.

Transportministeriet udtalte, at ”dette kan betyde, at passagerer i fremtiden kan være i stand til at opbevare væsker og elektronisk udstyr, som bærbare computere i deres håndbagage, mens det screenes”.

Med de nye scannere, bør det også være muligt at ophæve væskegrænsen på de 100 ml. Det betyder, at man muligvis i fremtiden har mulighed for at medbringe en flaske vand igennem sikkerhedskontrollen.

Restriktionerne for væsker i håndbagagen har ellers været gældende siden
november 2006 efter et forsøg på terror, hvor der skulle have været
antændt flere flydende sprængstoffer på flere flyvetur imellem
Storbritannien og Nordamerika.

”Det nye screeningsudstyr vil forbedre sikkerheden og gøre oplevelsen
nemmere og mindre stressende for passagererne. Det kan også betyde, at passagererne ikke længere behøver at bruge plastikposer eller rationere indholdet i 100ml beholdere, som de skal have med på flyet.

Som en global nation er vores transportknudepunkter vigtigere end nogensinde og en investering i vores sikkerhedsinfrastruktur betyder, at
vi investerer i vores lands fremtid.

Grant Shapps, Transportsekretær

Derudover stilles der 1 million pund i finansiering til rådighed for universiteter, der ønsker at forske i næste generation af luftfartsikkerhedsløsninger.

Regeringen har udtalt, at programmet Future Aviation Security Solutions
(FASS) også ønsker at bringe industri og akademi sammen, for at hjælpe studerende med initiativrige ideer til fremtidens sikkerhedsløsninger.

Det er dog ikke kun i England, at man introducerer de nye 3D scannere. F.eks. introduceres det b.la. I Chicago O’Hare International.

Kilde: Gov.uk



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Lars siger

    Restriktionen på max 100ml væsker bliver ikke ophævet med 3D scanner. Den restriktion er der for at begrænse effekten hvis det lykkes nogen at lave sprængstof med væskerne ombord på et fly.

    Det eneste 3D scannerne vil forbedre, er at vi ikke længere behøver at tage computer og væsker ud af vores tasker når vi går gennem security. Dette er dog et stort skridt frem og vil speede security checks op med en faktor 10.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *