Detaljer om Norwegians Bergen til USA ruter og hvornår vi ser det fra Aalborg eller Aarhus

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Som vi skrev om tirsdag i denne uge, så starter Norwegian to ruter til USA fra Bergen. Vi kigger lidt nærmere på de nye ruter og det nye Boeing 737MAX fly.

Vi kigger nærmere på hvornår de flyver, priserne og selve produktet som Norwegian nu tilbyder.

Vi skriver om det, da vi forventer at Aalborg eller Aarhus snart får en sådanne rute. Måske også endda Billund og Aarhus kunne være en mulighed. Der er for alle tre lufthavne med et godt opland, som er vigtigt for en sådan rute.

Afstandende fra de 3 jyske lufthavne er stort set den samme, som fra Bergen. Derfor er det en oplagt mulighed at vi snart ser ruterne fra en af de 3 jyske lufthavne. Vi forventer at vi snart, og her i 2017, ser en rute fra enten Aalborg eller Aarhus. Af andre mulige ruter kunne Stavanger-New York, Trondheim-New York også være muligt.

Afstanden fra Bergen, Aalborg, Aarhus og Billund til New York og Boston (Providence).

Hvornår er der afgang?

Fra juli måned Der bliver to ugentlige afgange til begge destinationer. Det ser ud som følger:

Fra 2. juli 2017

Bergen – Newburgh Stewart (New York)
Afgang: mandage og fredage
D81771 – BGO 1630 – 1825 SWF
D81770 – SWF 2035 – 0955+1 BGO

Fra 1. juli 2017:

Bergen – Providence (Boston)
Afgang: onsdage og søndage
D81831 – BGO 1720 – 1905 PVD
D81830 – PVD 2050 – 1005+1 BGO

Det skal nævnes at ruterne i første omgang kun er annonceret som en sæsonrute. Det betyder at vi i øjeblikket ikke ved om den forsætter efter slutningen af oktober måned i år.

Hvad er prisen så?

Som det kan forventes, så er det ganske attraktive priser vi ser. Vi ser priser ned til 699,- norske kroner for en one-way. En oversigt over priserne i oktober 2017 ses herunder.

Bergen til New York:

Bergen til Boston:

Hvilket produkt tilbyder Norwegian?

Det er et helt nyt produkt Norwegian prøver kræfter med, da de nye fly er af typen Boeing 737MAX. Disse kan ikke helt sammenlignes med de Boeing 787 Dreamliners, som Norwegian normalt bruger til at flyve til USA med. Det er en populær model, som Norwegian er launch kunde på. Boeing har i øjeblikket faste ordrer på over 3.500 Boeing 737 Max fly.

Du får blandt andet ikke de normale bekvemmeligheder i flyet. Som det er her i starten vil der ikke være WiFi (internet) ombord på flyet. Der vil heller ikke være mulighed for at oplade sine enheder via et USB stik. Så det er et mere skrabet produkt end hvad du kender fra de USA ruter, som flyves med Boeing 787 Dreamliners.

Så du vil kunne få billige flybilletter, men udover de sædvanelige ting som du skal betale ekstra for (bagage, mad, drikke og sædevalg), så får du heller ikke muligheden for at surfe på internettet eller lade dine enheder op.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *