Dream Deals. Op til 30% rabat hos Radisson Hotel Group

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Radisson Hotel Group begynder et 3-ugers udsalg, hvor du kan få op til 30% rabat på værelser på udvalgte hoteller. Udsalget starter til midnat mellem søndag og mandag. Den første uge er tilbuddet forbeholdt medlemmer af loyalitetsprogrammet Radisson Rewards. Derefter kan alle benytte sig af Dream Deals

Hvis du allerede nu ved, at du skal bo på et af hotellerne i Radisson Hotel Group i løbet af vinteren, så skal du kikke nærmere på dette tilbud, som gælder for mere end 1000 hoteller. Du får op til 30% rabat. Medlemmer af Radisson Rewards får derudover foræret 2500 point på opholdet. Du skal booke dit værelse senest 21. december og opholdet skal afsluttes senest 10 marts 2019.

Rabatten er væsentlig mindre end 30%

Hvis du ikke er medlem af Radisson Revards, kan du melde dig ind her og gøre brug af tilbuddet allerede fra 4. december. Reservati0nen skal betales ved bestilling – og kan ikke annulleres efterfølgende. Derfor skal du kun bruge tilbuddet, hvis du er rimeligt sikker på, at du skal bruge værelset. For du får ikke pengene tilbage, hvis du fortryder.

Du skal dog være opmærksom på, at rabatten i realiteten vil være væsentlig mindre end 30%. Fra tidligere kampagner ved vi, at prisen på et værelse i kampagnen Dream Deals er den vejledende værelsespris minus op til 30%. Det vil med andre ord sige, at rabatten kan være mindre end 30%.

  • Rabatten beregnes ud fra den vejledende værelsespris på reservationer, der kan annulleres. Ofte tilbyder hotellerne i forvejen at man kan reservere værelser, der ikke kan annulleres. Der gives typisk 10% rabat på disse ikke fleksible reservationer. Så rabatten skrumper fra 30% til 20%
  • Medlemmer af Radisson Revards får i forvejen mindst 2% rabat. Dermed skrumper rabatten yderligere.

Konklusionen er, at rabatten i realiteten vil være 10 – 15%. Dette er naturligvis også værd at tage med.

Dertil kommer 2500 point i Radisson revards, som kan bruges til at betale helt eller delvis for hotelophold – for mig har disse en værdi på 65 – 80 kroner (afhængig af, hvordan de bruges).

Konklusion:

  • Kik på de mange forskellige alternative priser på hotellet, når du reserverer – og vurder, om du skal gøre brug af Dream Deals eller om reservationen skal være til en af de andre tilbudte priser (og de betingelser, der er knyttet til disse).
  • Husk at du ikke kan få pengene tilbage på et værelse reserveret til Dream Deals priser. Så hvis der er en stor risiko for, at du ikke kan bruge din reservation, skal du nok ikke bruge tilbuddet.
  • Har du i forvejen en reservation på et hotel i Radisson Hotel Group, så tjek, om du skal afbestille værelset og lave en ny reservation med Dream Deals rabatten og de ekstra point.

Vilkår og betingelser

  • Reservationen skal foretages i perioden 4. – 21. december 2018. Tilbuddet gælder ikke for reservationer foretaget før denne periode.
  • Medlemmer af Radisson Rewards kan få op til 30% rabat, hvis de er logget ind, når de foretager reservationen.
  • Hvis man ikke er logget ind, kan man højst får 20% rabat – og kan først bruge tilbuddet fra 10. december
  • Medlemmer af Radisson Rewards får 2.500 bonuspoint ud over de normale point, der optjenes (20 point for hver USD brugt – bemærk den danske oversættelse skriver, at man får 20 point pr krone. Det er en fejl)
  • Kun gældende, hvis hele opholdet er forudbetalt med kreditkort på reservationstidspunktet uden mulighed for refundering, hvorfor navnet på reservationen skal være identisk med kreditkortindehaverens navn og skal være identisk med den person, der tjekker ind på hotellet
  • Gælder ikke for eksisterende reservationer og kan ikke bruges i kombination med nogen anden pakke-, kampagne-, gruppe- eller konferencepris eller nogen anden rabatpris.
  • Prisen per nat kan variere, og der kan opkræves afgift for ekstra person, hvis der er flere end to overnattende.
  • Der vil ikke blive tildelt frequent flyer-miles i forbindelse med tilbuddet.
  • Ændringer, afbestillinger eller justeringer af reservationen er ikke tilladt. Det betalte beløb for reservationen kan ikke refunderes.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *