Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det er ikke ofte at vi hos InsideFlyer, beskæftiger os med jernbanetransport. I dette tilfælde ser vi dog en undtagelse.
Transportministeriet og DSB har de sidste 2 år haft det i Danmark, som man kunne kalder et rejsepas til den offentlige transport. Rejsepasset giver adgang til alle trafikselskaber i Danmark som gyldig billet i 8 dage.
Rejsepasset blev oprindelig oprettet til sommeren 2020, grundet covid-19 situationen i Danmark, så man kunne give mulighed for at man kunne komme ud og opleve det danske sommerland, og det viste sig at være en succes.
Det første år blev der sat 50.000 rejsepas til salg, og ud af disse 50.000 var samtlige solgt på få dage. Året senere, i 2021, var der igen sat rejsepas i handlen og denne gang havde transportministeriet og DSB udvidet antallet af rejsepas til at omfatte 75.000 og det viste sig at være et passende antal idet at der dette år ikke blev udsolgt. Udsolgt blev der heller ikke i sommeren 2022, hvor man kunne erhverve sig et rejsepas den sidste uge af skolernes sommerferie så sent som dagen før salget lukkede.
Rejsepasset genintroduceres i år
Her op til sommerferien 2023 bliver rejsepasset atter genintroduceret. I år sætter DSB og Trafikstyrelsen atter 75.000 rejsepas til salg og prisen vil igen i år være 399.- for Voksne/pensionister hvoraf børn går til 199.-
I modsætning til de øvrige år, så er der i år en mindre begrænsning på DSBs rejsepas. Det er her i sommeren 2023, ikke muligt at krydse grænsen fra Padborg og til Flensborg, med toget/bussen som det har været i det tidligere år. Ligeledes sælges der til uge 29 ikke rejsepas her i 2023.
Situationen i år, kontra tidligere år
I forhold til de 2 forgangne år med rejsepas, så er der i år også et “men”. Rejsepasset blev oprettet under Covid-19 pandemien hvoraf det at rejse udenlands med blandt andet fly, stort set blev set som et “NOGO”.
I år siger kalenderen 2023, og Covid-19 pandemien er for de flestes vedkommende atter passé. De danske lufthavne kigger imod, hvad lufthavnene selv regner for at blive det bedste rejse år nogensinde.
De rejsende er vendt tilbage til luftfartens verden, og danskerne rejser atter til blandt andet Kreta, og Mallorca.
Hvad skal man så med et rejsepas her i 2023? Rejsepasset var en del af et politisk forlig tilbage i 2020, og levetiden for rejsepasset er ifølge papirer ved trafikstyrelsen estimeret til at udløbe ved årsskiftet til 2024. Derudover giver rejsepasset en mulighed for at blandt andet økonomisk belastede familier, der ikke har råd til charterturen til Mallorca, eventuelt kan komme en tur på Tivoli, eller en tur ud i det blå og få en is på havnen i eksempelvis Hirtshals eller Thyborøn.
Rejsepasset bliver her i 2023, sat til salg fra den 1. Juni, klokken 10.00 på DSBs hjemmeside.
Skriv et svar