I næste uge kan du sidde i et Boeing 737 MAX på en rejse i Europa

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

European Aviation Safety Agency (EASA) forventer nu at komme med en endelig godkendelse til flytypen Boeing 737 MAX i næste uge.

Så du kan snart komme til at flyve med et Boeing 737 MAX igen i Europa. Allerede fra i næste uge. Der er dog ikke nogen flyselskaber, der har meldt ud at de vil starte op igen.

Vi påtænker at offentliggøre godkendelsescertifikatet i næste uge. Fra vores synspunkt, så kan flytypen begynde at flyve i Europa fra i næste uge.

Patrick Ky, Direktør i EASA.

Allerede nu er flytypen i luften i Brasilien, Mexico og USA, hvor blandt GOL, Aeromexico og American Airlines har haft gang i flytypen i et stykke tid. Det er allerede blevet til over tusind flyvninger ifølge FligtRadar24.

Oversigt fra FlightRadar24 om hvor der er aktive Boeing 737 MAX flyvninger.

Fra den 1. februar, så vil Air Canada også starte deres flyvninger med Boeing 737 MAX flytypen. Dette offentliggjorde de for nogle dage siden.

Flyet har været væk fra skyerne over Europa i to år efterhånden. Så der skal nok en del til for at klargøre flyene og nok især de mange passagerer, der helt sikkert ikke syntes det er sjovt at skulle ud at flyve med “ulykkesflyet”.

Flytypen blev forbudt at flyve i marts måned 2019. Det skete efter det andet styrt inden for kort tid. Det første styrt var et Lion Air fly tæt på Jarkata den 29. oktober 2018 og det andet styrt var et Ethiopian Airlines fly. Begge styrt kostede alle livet og i alt døde 346 i de to styrt. Undersøgelserne viste efterfølgende at styrtene var grundet fejlbehæftede computersystemer som pressede næsen på flyet nedad og piloterne kunne ikke finde en løsning på at slå disse systemer fra.

Nok den mest grundige certificering nogensiden

Siden de to styrt er flyet igennem to år blevet gemmengået fra ende til anden. Det er nok den mest grundige gennemgang en flytype nogensinde har gennemgået.

Der er blevet fundet flere ting ved flyet, som er blevet ændret. Alt fra procedurerne i cockpittet, til træningen af piloterne, til ændring af forskellige installationer har gjort at flytypen nu igen er på vej i luften. Som nævnt er det allerede i gang i Brasilien, Mexico og USA, men Canada startende til februar.

Hvilket Europæisk flyselskab vil så være det første?

Det er svært at spå om, da der endnu ikke er nogle klare udmeldinger. Men ud fra nedenstående liste, så kunne det nemt være TUI der vil tage dem i brug på deres kommende charterrejser i løbet af vinteren. Ellers er Turkish Airlines eller Icelandair, som kunne være et bud på at være et af de første flyselskaber.

Flyselskaber der har købt Boeing 737 MAX. Kilde: Wikipedia

Ryanair vil modtage en ny omgang bestilte Boeing 737 MAX i marts og april måned. Derfor er det også ret sandsynligt at du vil møde flytypen der. De har så også sagt at de ikke forventer at fortælle kunderne at det netop er et Boeing 737 MAX der flyves med. Så vær opmærksom på dette, hvis du påtænker at flyve med Ryanair og ikke ønsker at flyve med et Boeing 737 MAX.

Norwegian har også flytypen, men grundet deres nuværende situation regner vi ikke med at de igangsætter deres opstart lige med det samme. Vi forventer dog at Norwegian vil forsøge at beholde flytypen som en del af deres flåde (nu hvor de for få dage siden besluttede sig for at lukke deres langruter ned permanent).

I alt er der leveret godt 400 af flytypen og Boeing har en ordrebog på et stykke over 4.000 fly.

Vil du gerne flyve med flytypen eller vil du undgå det?



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *