Ejer af Zleep Hotels vinder nordisk hotelpris

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Torsdag middag vandt den danske hotelkæde, Zleep Hotels, og hotelkædens tyske ejer, Deutsche Hospitality, den prestigefyldte pris ’The Nordic Hotel Professional of the Year Award’.

Stor betydning for det nordiske hotelmarked
Prisen uddeles for at anerkende stærkt lederskab i hotelindustrien og gives til en aktør med stor betydning for udviklingen af det nordiske hotelmarked. Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels fortæller:

Det er en rigtig fin anerkendelse af det store stykke arbejde, der er lagt i den handel, der er indgået mellem Deutsche Hospitality og Zleep Hotels. Vi kan alle være stolte af kollegaers interesse og påskønnelse, og jeg er personligt meget stolt og taknemmelig. Alle i Zleep har gjort en stor indsats for at få tingene til at lykkes, og Deutsche Hospitality har udvist et stort engagement.

Også CEO i Deutsche Hospitality Thomas Willms er glad for at have modtaget den flotte pris:

Vi er enormt stolte over at modtage den her pris, eftersom Zleep Hotels passer ekstremt godt ind i vores portefølje. Zleep brandet og dets lokationer i Danmark og Sverige gør det muligt for os at udvide vores tilstedeværelse i Norden og dermed tilbyde vores gæster endnu flere muligheder.

Første transaktion af sin slags i Norden
Zleep Hotels og Deutsche Hospitality blev nomineret til prisen af Nordic Hotel Consulting for at udforske og udvinde det spændende potentiale, der ligger i opkøbet af Zleep som niche-virksomhed:

Deutsche Hospitalitys køb af Zleep Hotels markerer en stor milepæl i den nordiske hotelindustri. Efter en bølge af globale konsolideringer blandt hotelvirksomheder illustrerer denne transaktion i stedet potentialet i at lade store internationale aktører udforske og opkøbe niche-virksomheder, og samtidig markeres den stigende interesse herfor. Købet af Zleep Hotels er den første transaktion af sin slags i Norden, hvor Deutsche Hospitality, som international spiller, har valgt at købe sig ind i den mindre danske hotelvirksomhed. Zleep Hotels har et stærkt vækstpotentiale i både Norden og internationalt.

Deutsche Hospitality købte i januar 2019 51 procent af Zleep Hotels.

Blandt dette års nominerede var desuden Hines, ICON og NREP. Prisen er netop blevet overrakt ved NHC konferencen ’Leading Nordic Hotel Investment and Development Conference’ i København.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *