Zleep hotels vinker farvel til plastik på morgenbordet

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Zleep Hotes sætter fokus på plastikforbruget i deres morgenmadsbuffet

Et plastikforbrug der nu så småt vinkes farvel til. Zleep Hotels’ morgenmad er desuden certificeret med det statskontrollerede økologibevis ’Det Økologiske Spisemærke’ i bronze. Et mærke der garanterer mellem 30-60% økologiske produkter. For at opretholde og styrke buffetens miljøvenlighed har Zleep Hotels nu valgt at reducere sit forbrug af plastikemballager:

Selvom plastik kan være smart i mange driftssammenhænge, er det også roden til rigtig meget ondt. Derfor sætter vi nu kampen ind for at udfase forbruget af plastik, og her starter vi i morgenmadsbuffet. Det har altid været enormt vigtigt for os at undgå madspild, hvorfor vi indtil nu har prioriteret at få produkterne leveret i små plastemballager i portionsstørrelse, men vi ønsker ikke at stoppe her. Vi har derfor søgt løsninger, der både minimerer madspild og sikrer et minimalt plastikforbrug.

Lene Toft, Quality Assurance Manager i Zleep Hotels. 

Marmelade på glas

I første omgang er marmeladeemballagerne udskiftet med marmelade på glas og osteemballagerne er udskiftet med skiveost på fad:

Med en løsning som denne er det naturligvis vigtigt, at personalet holder buffeten ren og pæn. Samtidig sætter vi også vores lid til, at gæsterne ikke øser for meget marmelade på tallerkenen. Jeg ved, det kan være svært, for den smager bare så godt, men så er der, at man skal skænke miljøet en kærlig tanke.

Lene Toft, Quality Assurance Manager i Zleep Hotels. 

De miljøvenlige emballageløsninger er sat i værk på samtlige af de hoteller, der tilbyder Zleep morgenmad, og derved vinker Zleep Hotels nu farvel til det første og værste plastik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *