Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Med stor uklarhed blev offentligheden kendt med at USA vil indføre et forbud mod alt elektronisk udstyr i kabinen på nogle flyvninger. Udstyr større end en mobiltelefon skal tjekkes ind som rumbagage. Storbritanien vil indføre et lignende forbud.
Det var Royal Jordanian der var den første der bragte nyheden. På Twitter blev passagerene gjort opmærksom på at de fra den 21. marts ikke længere må tage elektronisk udstyr, undtagen mobiltelefoner og medicinsk udstyr, med i kabinen. Denne tweet blev senere slettet. I mellemtiden spurgte rejsende og journalister over hele verden om mere information hos selskabet og de amerikanske myndigheder.
Formodning om et angreb
Tidligere i dag kom der en forklaring fra Department of Homeland Security (DHS). Forbuddet skyldes informationer opsnappet af efterretningstjenester der antyder at et angreb med eksplosiver i elektronisk udstyr kan være under opsejling.
Forbuddet gælder for følgende 10 lufthavne i 8 lande:
- Queen Alia International, Amman, Jordan
- Cairo International Airport, Egypten
- Ataturk Airport, Istanbul, Tyrkiet
- King Abdulaziz International, Jeddah, Saudi Arabien
- King Khalid International, Riyadh, Saudi Arabien
- Kuwait International Airport, Kuwait
- Mohammed V International, Casablanca, Marokko
- Hamad International, Doha, Qatar
- Dubai International, Forenede Arabiske Emirater
- Abu Dhabi International, Forenede Arabiske Emirater
De påvirkede luftfartselskaber har 96 timer til at indføre forbuddet. Selskaber som ikke overholder forbuddet efter den tid vil ikke længere bliver tilladt at flyve til USA.
Forbuddet vil gælde “så længe det er nødvendigt”. Emirates, som indfører forbuddet fra den 25. marts, skrev at forbuddet vil gælde til den 14. oktober. Men den kan blive forlænget.
Ugennemtænkt?
Forbuddet virker ugennemtænkt og indført i al hast. Om ikke andet vil det blive svært at håndhave. Ved sikkerhedskontrollen skal man kontrollere rejsemålet for hver eneste passager. Det vil uden tvivl lede til større forsinkelser og diskussioner.
Og hvad med passagerer der rejser fra for eksempel Istanbul via Paris til New York? Det virker som om DHS har glemt mellemlandinger.
Derudover er riskoen for tyveri og beskadigelse af udstyret stor når det bliver checket ind i bagagen. Og hvad hvis nu et beskadiget eller defekt batteri bryder i brand i lastrummet?
Storbritanien indfører lignende forbud
Storbritanien indfører et lignende forbud. Her gælder det flyvninger fra 6 lande:
- Turkiet
- Libanon
- Jordan
- Egypten
- Tunesien
- Saudi Arabien
Forbuddet har en mere specifik definition af hvilket udstyr er omfattet. Udstyr større end 16cm x 9.3cm x 1.5cm må ikke medbringes i kabinen. Det betyder at for eksempel den store iPhone 7 Plus ikke er omfattet. Efterretningstjenester gør dog opmærksom på at det ikke er baseret på en specifik trussel, men på det generelle trusselsniveau mod luftfarten.
I følge DR nyheder er Trafikstyrelsen orienteret om situationen, men har som udgangspunkt ikke planer om lignende tiltag i Danmark
Stor forvirring
Selvom de britiske myndigheder tilføjer at det vil tage et antal dage at indføre forbuddet, efterlader de forskellige udmeldinger fra de amerikanske og britiske myndigheder stor forvirring for rejsende der skal flyve de næste dage. Når der er en specifik trussel, er det selvfølgeligt forståeligt at efterretningstjenester ikke kan gå i dybden omkring truslen, men i følge de britiske myndigheder er der netop ingen specifik indikation om et forestående angreb. Netop at de store hubs af de mellemøstlige selskaber, Qatar, Emirates og Etihad, bliver ramt, har givet anledning til spekulationer om at det er for at ramme selskaberne økonomisk. Listen af lande der er omfattet af forbuddet er også forskelligt for de to lande. Det er svært at gætte hvorfor elektronisk udstyr godt må tages med for nogle lande til USA og ikke til Storbritanien, og omvendt.
Hvad årsagen også måtte være, InsideFlyer følger udviklingen tæt.
NichlasJ siger
http://ekstrabladet.dk/nyheder/terror/derfor-har-usa-forbudt-baerbare-paa-fly/6583888