Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Emirates 11. passagerrute til USA vil starte den 15. december 2016.
Den 11. oktober 2016 annoncerede Emirates Airlines, at de pr. den 15. december 2016 vil åbne en ny rute med daglige afgange mellem Dubai i Mellemøsten og Fort Lauderdale i det sydlige Florida i USA. Ruten vil blive flyselskabets 11. passagerrute til USA.
Ruten flyves med et Boeing 777-200 LR fly og der vil være 3 klasseinddelinger, bestående af 8 First Class suiter, 42 Business Class lie-flat sæder og 216 Økonomiklasse sæder for passagererne. Flyet har også plads til 15 tons gods ombord.
Tim Clark oplyser:
Fort Lauderdale og Miami er to af Amerikas mest spændende destinationer for både fritids- og forretningsrejser,” siger Sir Tim Clark, som er den øverste direktør for Emirates Airlines.“ Områderne Broward County og Dade County havde tilsammen mere end 25 millioner besøgende sidste år, hovedsageligt fra USA og Latinamerika
Han tilføjer endvidere:
Vi forventer at vores nye rute vil kunne bidrage til Sydfloridas økonomi, ved at bringe nye rejsende til området fra hele vores rutenetværk, samtidigt med at vi tilbyder flere konkurrencefordele for vores kunder og også et nyt vedvarende forbindelsesled mellem Florida og de globale destinationer, vi opererer på. For et år siden lancerede vi vores non-stop rute Dubai-Orlando og denne populære rute inspirerede os til at vælge Fort Lauderdale som vores 11. rute til USA.
Området Broward County er meget beæret over, at Emirates Airlines har valgt Fort Lauderdale-Hollywood International Airport (FLL) som forbindelsesled til vores fantastiske destination,” siger Marty Kiar, som er borgmester for Broward County. “Med denne non-stop service vil de rejsende få mulighed for at opleve vores mest fantastiske attraktioner, lige fra de solbeskinnede strande og til den overdådige skønhed af byen og området Everglades. Herudover vil vores indbyggere nu kunne udforske Mellemøsten og de mere end 150 andre storbydestinationer, som dette verdensklasses flyselskab opererer på.
Emirates’ daglige afgang EK213 vil afgå fra Dubai (DXB) kl. 03:00 om morgenen lokal tid og vil ankomme til Fort Lauderdale-Hollywood International Airport (FLL) kl. 10:25 om formiddagen lokal tid. Returflyet EK214 vil afgå fra FLL kl. 20:20 om aftenen lokal tid og vil ankomme til Dubai at 19:40 om aftenen lokal tid den efterfølgende dag, med en samlet rejsetid på 14 timer og 20 minutter.
Oplev det sydlige Florida, Karibien og meget mere med Emirates Airlines
Passagerer, som ønsker at rejse videre fra Fort Lauderdale-Miami området og videre ind i USA eller til Caribien og Latinamerika, kan drage fordel af Emirates Airlines’ partnerskab med JetBlue (B6), som tilbyder forbindelsesmuligheder til mere end 26 destinationer i USA og 196 destinationer i Caribien og Latinamerika, herunder Bahamas, Cancun og Havana.
Nye og hurtige forbindelser både til og fra Sydflorida
Passagerer, der rejser fra Mellemøsten, Afrika, det sydlige Asien eller Fjernøsten kan opleve hurtige og nemme forbindelser i Dubai, før de rejser videre til Fort Lauderdale. Særligt vil passagerer fra Beirut, Doha, Riyadh, Cape Town, Johannesburg, Bangkok, Cebu, Singapore, Mumbai, Delhi, Chennai, Hyderabad, og også Colombo and Karachi opleve bedre forbindelsestider og med en ventetid på under 4 timer, når de opholder sig i Dubai. Passagerer, der f.eks. rejser fra Sydflorida og til Johannesburg i Afrika eller andre lande i Mellemøsten, det sydlige Asien eller Fjernøsten, vil også opleve bedre forbindelsestider i Dubai.
Emirates Airlines Oplevelsen
Alle Emirates’ passagerer vil opleve en prisbelønnet service og innovation, både på landjorden og ombord på flyet. Alle passagerer vil således have adgang til Emirates Airlines’ prisbelønnede inflight underholdningssystem med mere end 2500 kanaler direkte ved sædet, lækre gourmet egnsbaserede retter med tilhørende vine og særlige menuer og aktiviteter for børnene. Passagererne vil også opleve service i topklasse fra det flersprogede kabinepersonale, der repræsenterer over 135 forskellige nationaliteter og som kan mere end 60 sprog.
Emirates Airlines’ egen chaufførservice
Passagerer på First Class og Business Class kan også rejse til og fra lufthavnen via Emirates Airlines egen specielle chauffør-service. Denne service gør det nemt og bekvemt for passagerer fra Fort Lauderdale, Miami, Palm Beach og andre byer i Sydflorida at ankomme til tiden, afslappede og klar til deres rejse med Emirates Airlines.
Skriv et svar