Emirates er tilbage i luften med omfattende COVID-19 regler for at sikre rejserne

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Emirates vil genoptage driften med omfattende forholdsregler, der kan give et fingerpeg om, hvordan din næste flyrejse bliver – fra check-in til bagageudlevering.

Emirates har løftet sløret for omfattende foranstaltninger for at beskytte både medarbejdere og rejsende fra check-in til bagageudleveringen. Emirates omdefinerer sikkerheds- og hygiejnestandarder både ombord og på landjorden.

De nye foranstaltninger trådte i kraft i torsdag i forbindelse med, at Emirates genoptog regelmæssige ruteflyvninger til ni destinationer.

Risikoen for at få en infektion på et fly er allerede meget lav, men vi har sat alt ind på at gennemgå og redesigne hvert eneste trin, fra check-in til ankomst. Hver implementeret foranstaltning sikrer en yderligere reduktion af risikoen, og understreger vores bestræbelser på at gøre flyvningen så sikker som muligt.

Vi arbejder med alle interessenter i Dubai – inklusive lufthavnen, immigrations-, sundheds- og luftfartsmyndighederne for at gennemføre foranstaltningerne, og vi vil fortsætte med at gennemgå procedurer og søge ekspertrådgivning før hvert enkelt tiltag. Vi er fuldt klar over, at vi er nødt til at tilpasse vores daglige aktiviteter løbende, efterhånden som pandemien udvikler sig.

Adel Al Redha, COO, Emirates

Check-in

Emirates har udviklet et gratis hygiejnesæt, der udleveres til alle passager ved check-in i Dubai International Airport og på flyrejser til Dubai. Det gratis hygiejnesæt indeholder masker, handsker, antibakterielle servietter og hånddesinfection. Hygiejnesættene er et supplement til de mange øvrige sikkerhedsforanstaltninger, der allerede er sat i værk.

Handsker og masker er obligatoriske for både rejsende og ansatte i lufthavnen i Dubai, mens kun masken er påbudt på selve flyveturen med Emirates. Ved ankomst til lufthavnen overvåger termiske scannere i flere lufthavnsområder temperaturen for alle passagerer og ansatte. Der er anbragt fysiske afstandsmarkeringer på gulve og i venteområder for at hjælpe rejsende med at opretholde den nødvendige afstand ved indtjekning, paskontrol, ombordstigning og i transit.

Der er ligeledes installeret beskyttelsesbarrierer ved alle betjeningsskranker for at beskytte rejsende såvel som medarbejdere ved personlig betjening.

Passagerer i transit

Kunder, der rejser gennem Dubai International Airport før videre rejse, vil gennemgå termisk screening, når de forlader flyet. Lufthavnspersonale, klædt i beskyttelsesudstyr (PPE), vil på sikker afstand lede rejsende hurtigt gennem lufthavnen. Et ekstra hygiejnekit udleveres ved gaten, inden man stiger på sit forbindelsesfly.

Boarding

Boarding-rækkefølgen er vendt på hovedet: passagererne stiger nu ombord i omvendt rækkefølge, så de bagerste rækker i flyet boarder først. Ventområdet er også omlagt for at sikre, at alle rejsende holder passende afstand til hinanden. Boardingpersonale, klædt i beskyttelsesudstyr, sikrer, at boarding sker hurtigt og effektivt. Boardingområdet rengøres grundigt efter hver afgang.

Ombord

Alt kabinepersonale ombord vil være iført personlige værnemidler (PPE). For at opretholde de høje sikkerheds- og hygiejnestandarder har Emirates tilføjet en kabineserviceassistent (CSA) til crew på flyvninger over 1,5 timer. CSA’erne sikrer, at toiletter rengøres hvert 45. minut. Hvert toilet er udstyret med desinficerende håndsæbe og håndvaskinstruktioner.

Sådan vil du møde Emirates besætningen ombord på flyene. Foto: Emirates

For at minimere risikoen for infektion ved berøring er magasiner og andet trykt læsemateriale ikke længere at finde ombord. På Business og First Class udleveres éngangs menu- og vinkort. Madrasser, puder, tæpper, hovedtelefoner og legetøj forsegles hygiejnisk. Emirates serverer igen varme retter med service og bestik af høj kvalitet, der  steriliseres inden brug.

Kabinebagage skal checkes ind, og rejsende kan kun medbringe vigtige ting såsom bærbar computer, håndtaske eller babyartikler om bord. Og en detalje: rejsende mindes også om om at medbringe egen kuglepen til at udfylde de papirer og formularer om sundhed, der kræves til nogle destinationer.

Emiraters moderne kabiner er udstyret med avancerede HEPA-luftfiltre, der fjerner 99,97% af vira samt selvfølgelig støv, allergener og bakterier fra kabineluften. Efter hver rejse og ved landing i Dubai vil hvert fly gennemgå forbedrede rengørings- og desinfektionsprocesser.

Emirates’ besætning

For at beskytte de ansatte har Emiraters fly- og kabinebesætning fået stillet biler til rådighed, så de kan bevæge sig sikkert til og fra lufthavnen før og efter tjeneste.

Crew tjekker desuden ind i deres helt eget lufthavnsområde, før de transporteres til flyet. Layovers i destinationsbyer er reduceret, hvor det er muligt, og på langdistanceflyvninger, hvor der er behov for layover, indlogeres crew i individuelle værelser på hotel. Ved tilbagevenden til Dubai, hvor alle Emirates-kabinebesætninger har base, udføres COVID-19 test på hele besætningen. Hvert besætningsmedlem har 14-dages karantæne i deres hjem efter hver flyvning, medmindre de er på vagt.

Se Emirates PR video om tiltagene:



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *