Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Den nye rute starter den 1. december 2017 og bliver betjent af flytypen B777-200LR
Den 12. maj 2017 oplyste Emirates, at det vil starte en 3. daglig afgang fra Dubai til Brisbane i Australien fra den 1. december 2017. Den nye rute er et yderligere supplement til de to eksisterende afgange på ruten.
Den nye direkte afgang vil blive betjent af flytypen B777-200LR med 8 sæder i First Class, 42 sæder i Business Class og 216 sæder i Economy Class, hvilket samlet vil øge kapaciteten med 3,724 sæder om ugen tur / retur mellem Brisbane og Emirates’ hovedlufthavn i Dubai.
Det vil samtidigt give rejsende i England, Frankrig og Nordamerika større adgang til Australien med kun 1 stop i Dubai som en del af Emirates’ globale rutenetværk, hvilket inkluderer mere end 150 destinationer i mere end 80 lande.
Det indadgående fly EK430 vil afgå fra Dubai kl. 22:00 og ankomme i Brisbane kl. 18:15 den næste dag. Det udadgående fly EK431 vil afgå fra Brisbane kl. 22:25 og ankomme til Dubai kl. 07:00 den efterfølgende dag.
Den nye rute vil supplere de to eksisterende daglige afgange fra Brisbane til Dubai. EK434 og EK435 flyver begge nonstop mellem Dubai og Brisbane og videre til Auckland i New Zealand, mens EK432 og EK433 flyver mellem Dubai og Brisbane via Singapore. Hertil kommer, at Emirates, i samarbejde med flyselskabet og partneren Qantas, tilbyder to daglige afgange til Singapore fra Brisbane.
Nyheden om ruten kommer efter at Emirates tidligere har annonceret en opgradering af den 3. daglige afgang til Melbourne fra flytypen B777-300ER til A380 fra den 25. marts 2018, hvilket giver passagererne mulighed for at rejse med Emirates’ A380 på alle daglige afgange mellem Melbourne og Dubai. Læs mere om opgraderingen her (https://insideflyer.dk/emirates-gaar-all-in-paa-opgradering-a380-melbourne/)
Australien er en populær destination for de rejsende med dets alsidige byer og den kystnære livsstil. Brisbane er kendt for det rige kulturliv og er samtidigt også en stor international forbindelse til Guldkysten, hvilket er et turistmæssigt hotspot og også vært for Commonwealth Games i 2018.
Set fra et godsmæssigt perspektiv kan flytypen B 777-200LR tilbyde 14 tons kapacitet ombord. Det forventes, at der på ruten vil blive transporteret populære varer som frisk kød, friske grøntsager og også medicinalvarer.
Emirates tilbyder underholdning ombord for hele familien, idet passagererne kan nyde mere end 2500 underholdningskanaler på det prisvindende system ICE. Passagererne kan også drage fordel af Wi-Fi systemet ombord.
Emirates tilbyder op til 35 kg bagage i Economy Class, 40 kg bagage i Business Class og 50 kg bagage i First Class. Emirates betjener for tiden 77 fly om ugen til Australien fra Dubai, med fly til Brisbane, Melbourne, Perth, Adelaide og Sydney. Med tilføjelsen af den nye 3. daglige afgang fra Dubai til Brisbane, vil antallet af ugentlige afgange til Australien fra Dubai komme op på 98, inklusiv de fly, der betjenes af flyselskabet Qantas.
[…] Dubai og Brisbane pr. 1. december 2017, betjent af flytypen Boing 777-200LR (læs artiklen her: https://insideflyer.dk/emirates-lancerer-3-daglig-afgang-dubai-brisbane-australien/). Emirates vil også opgradere dets tredje daglige afgang fra Dubai til Melbourne fra et Boing […]