Emirates serverer vintage-bobler fra Chandon i deres Premium Economy

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Emirates introducerer Premium Economy til stadig flere destinationer, herunder New York JFK, San Francisco, London Heathrow, Sydney, Auckland, Christchurch og Melbourne. Ombord kan passagererne fejre det ved at skåle i nogle ganske særlige ‘bobler’ – Emirates har nemlig erhvervet eneret på Chandon Vintage Brut 2016.

Emirates’ nye Premium Economy-klasse byder også på en mad- og drikkeoplevelse af højeste kvalitet. Som en del af det omfattende vinkort har luftfartsselskabet netop erhvervet sig eneretten på en eksklusiv australsk mousserende vin, der fremover skal give passagerer på Premium Economy fornøjelsen af forfriskende vintage-bobler, alt imens der rejses ud i verden.

Chandon Vintage Brut 2016, der beskrives som “ungdommelig med en inciterende smag og subtil kompleksitet”, er en førsteklasses mousserende vin. Den produceres efter den såkaldte ‘méthode traditionnelle’ – den samme metode, som anvendes til bobler fra Frankrigs Champagne-distrikt for at opnå dybde og kompleksitet i vinen.

Chandon Vintage Brut 2016. Foto: Emirates / PR

Druerne til vinen kommer fra vinmarkerne i Strathbogie og King Valley i bjergene i Victoria i det sydøstlige Austalien. Her gror vinstokkene i en fed lerjord og blomstrer i det milde sommervejr. Vinen udvikles herefter med største omhu af erfarne vinmagere, som fokuserer på at udnytte både klimaet og druernes potentiale maksimalt. Den færdige vin skal have en perfekt balance mellem syre og friskhed med en karakteristisk stil, der afspejler den lokalitet, druerne kommer fra. Resultatet er en mousserende vin, der sprudler af friskhed og energi samt det strejf af raffinement, der følger af seks år ‘sur lie’.

Frisk mousserende vin med længde og finesse

Chandon Vintage Brut 2016 er en blanding af 50 procent Pinot Noir, 45 procent Chardonnay og 5 procent Meunier. Chardonnay druerne fremhæver noter af lime og grønne æbler, mens Pinot Noir og Meunier druerne bringer noter af granatæble og pink grapefrugt. Den sprudlende friskhed og de hvide blomsteraromaer skyldes en lidt yngre gær. På ganen er der noter af lime og grønne æbler, mens hasselnøddepraline og kiks giver ekstra fylde.

Den mosserende vin er en forfriskende apéritif i sig selv, men er også alsidig til mad på grund af dens sprøde syrlighed. På Emirates Premium Economy serveres den til måltiderne ombord samt under hele flyvningen, hvis man ønsker det.

Chandon Vintage Brut 2016 er den første vin, der er produceret hos Chandon Australia siden grundlæggelsen i 1986. Vineriet ligger i den berømte Yarra Valley, nordøst for Melbourne, der er en af Australiens ældste og mest prestigefyldte vinregioner med et flot omdømme for dyrkningen af druer til mousserende vin og økologi på topniveau.

Gourmetmenu med regional inspiration

Emirates’ passagerer på Premium Economy kan nyde gourmetmenuer med regional inspiration. Menukortets retter opdateres hver måned af et team af ekspertkokke, hvilket garanterer variation, selv hvis man rejser hyppigt.

Borddækningen er en tilsvarende elegant oplevelse med hvide hørservietter, Royal Doulton-porcelæn og bestik af rustfrit stål.

Menuen afrundes med et udvalg af likører, chokolade, kaffe og te. Den gratis drinksmenu omfatter desuden et stort udvalg af premium spiritus, øl, læskedrikke og vin. Det førsteklasses udvalg af drikkevarer afspejler, at Emirates siden 2006 har investeret næsten syv milliarder kroner i luftfartsselskabets vinkælder.

Kilde: Pressemeddelse
Foto: Emirates A380-861 (A6-EER) i Munich Franz Joseph Strauss Airport (MUC) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *