Emirates slår 3.500 ledige stillinger op

Emirates besætning

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

En verdensomspændende kampagne skal rekruttere 3.000 nye kollegaer til Emirates’ kabinepersonale og 500 nye lufthavns-medarbejdere. De mange stillinger besættes, i takt med at flyseskabet genstarter stadig flere ruter.

De mange tusind stillinger har base Dubai, og begge jobtyper retter sig mod kandidater, der er født med et stærkt service-gen – er venlige og energiske. Det er jobs, hvor man møder mange mennesker, og man skal kunne repræsentere Emirates som ‘brandambassadør’ over for rejsende fra hele verden.

Lyder det fristende, er der meget mere at læse om stillingerne og kravene på www.emiratesgroupcareers.com – her kan man også indsende sin ansøgning.

Stadig flere ruter genstartes

De mange ledige stillinger er et positivt tegn for udviklingen i flybranchen. Emirates kommer stadig tættere på den driftkapacitet og det fly-netværk, som selskabet drev før pandemien. Det sker i takt med at begrænsninger for rejser er blevet lempet rundt omkring i verden.

Vi så denne Emirates Airbus A380 i Cairo den 20. september 2021. Foto: Henrik Olsen

Derfor har Emirates i løbet af de seneste måneder genansat piloter, kabinepersonale og andre operationelle medarbejdere, der blev opsagt under pandemien, på grund af den drastiske reduktion af selskabets ruter, som pandemi og rejserestriktioner naturligt medførte.

Emirates flyver i øjeblikket til over 120 byer, hvilket svarer til 90 pct. af de ruter, selskabet dækkede, før pandemien indtraf.

Flyselskabet forventer desuden at have genoprettet 70 pct. af sin driftkapacitet inden årets udgang samt at bringe sine ikoniske A380-fly tilbage på stadig flere af de destinarioner, som superjumboen betjente før pandemien.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *