Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Seattle Tacoma lufthavn starter nu et forsøgsprojekt, hvor de lader passagerer uden flybillet færdes på “airside”
I et forsøgsprojekt som strækker sig ind i december måned, kan 50 personer uden boardingpass dagligt få adgang bag sikkerhedskontrollen, til f.eks at modtage passagerer, shoppe og spise i lufthavnens restauranter, eller spotte fly helt tæt på.
Ideen er ikke helt fremmed, selvom det er 17 år siden det sidst var tilladt i alle amerikanske ludthavne, for offentligheden at færdes på airside siden af lufthavnen. Lufthavnen i Pittsburg introducerede nemlig muligheden for knap et år siden, og har success med det. Det giver passagerer mere komfort, f.eks. at kunne blive fulgt til sit fly af familiemedlemmer, og forretningerne i lufthavnen har fået en større omsætning.
For at kunne besøge Sea-Tac lufthavnen uden en flybillet, skal man dagen i forvejen ansøge om adgang på lufthavnens hjemmeside. Selvom man ikke skal flyve, skal man fortsat igennem sikkerhedskontrollen, og man skal medbringe ID.
Det bliver interessant at se, om projektet bliver så populært, at det indenfor en årrække også bliver muligt i de danske lufthavne.
Skriv et svar