Er sund fornuft nok når du køber flybilletter online?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Hvis du er erfaren rejsende, eller oftest har et rejsebureau til at klare dine flyreservationer, så er denne artikel måske ikke relevant for dig. Er din rejseaktivitet derimod mindre omfattende, eller bruger du primært online søgemaskiner som Momondo til at finde dine flyrejser, ja, så synes jeg absolut du bør læse videre!

Det kræver efterhånden en stor del koncentration, at gennemskue hvad du får for pengene når du køber flybilletter online. Lavprisselskaberne har for altid ændret måden vi rejse og i kampen for at følge med devaluere de gamle netværksselskaber i stigende grad deres kerneprodukt ud fra devisen “kunden skal selv bestemme hvor meget deres flyrejse skal indeholde”. Gratis sædevalg er efterhånden et særsyn og transport af bagage samt mad ombord er ikke længere en selvfølge. Ikke en gang på en oversøisk billet. Grundlæggende handler det for flyselskaberne om, at kunne fremvise den laveste pris når vi rejsende søger efter flybilletter!

Endnu en faldgrube

For mange rejsende kan det være svært at bevare overblikket når en flybillet skal købes. Får du nu det hele med. Hvad med din kuffert og sædevalg. Du vil jo gerne sidde sammen med din bedre halvdel undervejs, ikke?

Online søgetjenester som Momondo og Kiwi gør efter min mening tingene mere uoverskuelige ved at tilbyde flyforbindelser der indeholde to eller flere selskaber som intet samarbejde har – det kan være SAS og RyanAir. Dermed flyver du på to eller flere separate billetter. Som almindelig rejsende kan det være svært, hvis ikke umuligt, at gennemskue om du rejser på en gennemgående billet eller ej. Rejser du på separate billetter har du ikke krav på hjælp fra flyselskaberne, hvis du misser en videre forbindelse med af en deres konkurrenter.

Kiwi.com kombinere SAS og Alitalia

Hvis du kigger på eksemplet ovenfor, så er problemet for dig som rejsende, at du potentielt går glip af din ferie hvis SAS er forsinket ud af København. Kiwi tilbyder dig godt nok en garanti, der i teorien skal sørger for, at du kommer frem til din slut destination i tilfælde af forsinkelser og aflysninger med mere. Men hvad hvis der ikke er andre afgange til Brindisi den dag? Eller hvad med eksemplet nedenfor? Det er surt at stå i Singapore og se halen af flyet hjem til Europa, fordi Scoot har været forsinket fra Bangkok.

Kiwi.com kombinere Scoot og SWISS

Hvis ikke Kiwi kan finde et brugbart alternativ til dig, får du dine penge retur. Det nytter bare ikke så meget, hvis du har taget ferie og der i den anden ende venter forudbetalte lejebiler og hoteller med mere.

Kan du selv gøre det bedre?

Nu sidder du måske og tænker, at du da bare selv kan sammensætte din flyrejse ved at surfer rundt på de forskellige flyselskabers hjemmesider og at du sagtens kan kombinere f.eks. SAS og RyanAir. Bare du har tid nok til at skifte i lufthavnene, for hvis du misser en flyforbindelse, så sørger din rejseforsikring for at du kommer frem?

Det er til dels rigtigt, men her er det meget vigtigt at huske, at de fleste rejseforsikringer med forsinket fremmøde dækning, kun dækker hvis du overholder lufthavnenes Minimum Connection Time (MCT), som oftest er 45 – 90 minutter, plus to til tre timer (dette svinger fra selskab til selskab).

Med andre ord er der efterhånden mange ting du skal være opmærksom på når du køber dine flybilletter online. Den laveste pris i en søgning er så absolut ikke altid lig med den bedste løsning for dig!

 

Hovedbillede: Holgi // Pixabay



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *