Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Det bliver meget lettere at få EuroBonus point hos de mange fysiske butikker, SAS har som partnere. Du skal blot registrere dine betalingskort på SAS-hjemmesiden – og så triller de mange point helt automatisk ind på din konto.
EuroBonus har aftale med mange fysiske butikker, restauranter og enkelte hoteller. Du har den samlede oversigt over forretningerne her. Indtil nu har det været bøvlet at få point på køb i fysiske butikker. Du skulle først køre dit EuroBonus kort (uden betalingsfunktion) gennem terminalen. Den transaktion blev så afvist – og forretningen skulle så aktivere terminalen igen, før du kunne køre dit kreditkort igennem.
Men det kan nu snart være fortid, at skulle ulejlige butikspersonalet med denne ekstra transaktion. Du vil heller ikke opleve, at de andre kunder i køen begynder at undre sig over, at du bruger lang tid på at betale.
Det skal du gøre- ganske kort
Du kan registrere op til 5 kredit- og betalingskort på din EuroBonus konto. Dette kan gøres her. Kortet skal være koblet til din EuroBonus konto, før den nye funktion virker. Lige nu er det muligt at registrere disse kort:
- SAS EuroBonus Mastercard
- SAS EuroBonus Amex kort
- Visa kort (også visa-dankort)
- Mastercard
- Amex kort.
Bemærk, at hvis du tilmelder dit visa-dankort, bliver point kun registreret, hvis betalingen foregår med kortets visa-funktion. Da betalinger i Danmark som hovedregel foregår med dankort-delen, betyder det i praksis, at point kun bliver registret automatisk ved køb i fysiske butikker i udlandet, hvor betalingerne foretages gennem visa-funktionen. SAS har partnere i Norge, Sverige og Finland. Hvis du rejser i disse lande og dér betaler med dit visa-dankort, bør dette også registreres.
SAS arbejder stadig på at lave den sidste programmering, så du kan registrere dine betalingskort. Det hele skulle gerne være på plads inden jul. Men indtil da, skal du fortsætte med at bruge dit EuroBonus medlemskort, som du hidtil har gjort.
Tips
Vi har naturligvis en række tips til dig, der ønsker at optjene flest muligt EuroBonus point fra køb i fysiske butikker
- Registrer dine kredit- og betalingskort her. Men husk: Du får ikke automatisk point fra forretningerne i Danmark, hvis du betaler med dit visa-dankort. Kun på Mastercard, Visa kort og Amex (Amex er ikke udbredt i Danmark)
- Husk at tilmelde din SAS EuroBonus Mastercard. Så får du både point fra forretningen samt point fra Mastercard.
- Hvis du har det kombinerede SAS-EuroBonus-Mastercard, så få et medlemskort til SAS EuroBonus (uden betalingsfunktion), som du kan bruge, når du betaler med kontanter, dankort, eller firmakort, hvor du ikke automatisk får point. Du bestiller kortet på din EuroBonus side efter du er logget ind.
- Sørg for, at de andre medlemmer i din point sharing gruppe også tilmelder deres kort, så de også får point, når de handler hos SAS partnerne.
- Der sker løbende udskiftning af forretninger, hvor du kan tjene point. Nogle forsvinder og andre kommer til. Hold dig derfor opdateret om de aktuelle partnere her
Jens siger
Hey. SAS MC kan først registreres om 8-10 dage :O)
Henry Jørgensen siger
Hej Jens. Ja, siden virker endnu ikke perfekt. Som jeg skriver i den “blå boks”, så arbejder SAS stadig på at få den sidste programmering på plads. Men vi har valgt at bringe artiklen nu, da der allerede reklameres med den nye funktion på EuroBonus hjemmeside.
Hej Henry. Kunne du hjælp os med “fejlfinding.” Skete dette da du skulle logge ind med dit EB login eller skete det efter du var logged ind men da skulle vente for at kunne se bekræftelse på dit kort var linked – efter du havde indtastes kortnummer.
Hvilken browser bruger du
PÅ forhånd tak
Peter, Loyal Solutions
Umuligt at logge ind, siden bliver ved med at stå og “tænke” højst sandsynlig fordi den gerne vil smide alverdens cookies og trackers ind.
#amatørarbejde fra loyalsolution
Hej Kenneth. Jeg prøvede også at logge ind på siden i går, men kom heller ikke længere. Tænkte, at det måske hang sammen med browseren, så jeg prøvede en anden. Der blev jeg også hængende. Da jeg har set på IFs forum, at flere af vore læsere har kunnet lægge kreditkort ind, gættede jeg på, at det skyldes at siden er overbelastet. Men det er ren spekulation. Jeg har ingen forklaring. Håber dog, at SAS hurtigt får løst problemet.
Hej Kenneth. Kunne du hjælp os med “fejlfinding.” Skete dette da du skulle logge ind med dit EB login eller skete det efter du var logged ind men da skulle vente for at kunne se bekræftelse på dit kort var linked – efter du havde indtastes kortnummer.
Hvilken browser bruger du
PÅ forhånd tak
Peter, Loyal Solutions
Hej Peter
Bruger Safari her, og det sker når jeg forsøger at logge ind, så står den bare og kører rundt og vil ikke logge ind.
Skal siges at jeg ikke bryder mig om tracking så jeg gør alt for at disable cookies og trackers.
Hej. Så er problem identificeret og fixet, det ramte visse typer EB numre og Safari. Raportter endeligt hvis der stadig er kvaler, men det skulle der ikke være. MC er også lige på trapperne
Tak for hjælpen med fejl-finding, det er værdsat
Peter
Det lyder rigtigt godt – tak for info 🙂