Eurowings installerer en rigtig Business Class

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lufthansa gruppens lavprisselskab Eurowings, bliver det første lavprisselskab til at indføre en (ægte) Business Class på deres langdistance-fly.

I stil med andre af Lufthansa gruppens selskaber, installerer Eurowings nu også det velkendte Business Class sæde, som blandt andet kan lægges ned til en seng, og byder på komfort i verdensklasse. Kabinen vil selvfølgelig installeres i Eurowings farver, som er hvid og lilla.

Den nye kabineklasse får navnet BIZclass, og dermed melder Eurowings sig ind i gruppen af lavprisselskaber der tilbyder Business Class produkter på langruter. Denne gruppe tæller bla. Norwegian og Scoot, som dog begge kun tilbyder en “semi-Business Class” da sæderne bla. ikke kan lægges helt ned.

Den nye kabine installeres på flådens A330-fly som flyver på ruter imellem Köln i tyskland, og USA, Karibien, Sydafrika og Asien. Der kan opnås forbindelse på samme billet fra København og Billund med Lufthansa, eller fra Hamborg med Eurowings selv.

Eurowings langdistance netværk

Hvorvidt Entertainment systemet også bliver opgraderet, og om maden ligeledes bliver en Business Class værdig står fortsat uvidst, men uanset er det positivt set med kundernes øjne, at et lavprisselskab installerer et ægte Business Class sæde, så man kan flyve i komfort for en overkommelig pris i fremtiden.

Vi har endnu ikke nogen informationer om hvornår den nye Business Class installeres på det første fly, men vi regner med at Eurowings kommer med en udmelding om dette snarest.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *