Fem danske prisbelønnede rejseblogs går sammen i nyt netværk

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Fem danske prisbelønnede rejseblogs står bag et nyt netværk, der med sit fællesskab gør det muligt at eksponere rejserelaterede kampagner massivt til et relevant publikum.

Der er så mange rejseblogs derude i det danske land. Det kan derfor være lidt svært at holde øjeblikket over dem. Hver især giver de et billede af en del af verden eller anden niche, som lige præcist passer til dem og deres fokus. Så det at samle sig i et netværk gør det lettere for læsere at finde de forskellige rejseblogs. Vi kender det selv Boardingarea som en af de store netværk vi løbende samarbejder med.

Blogverdenen i Danmark er vokset de seneste år, og det samme gør sig gældende for danske rejseblogs. Flere danske rejseblogs har udviklet sig fra at være hobbyblogs til nu at være professionelle, etablerede blogs med hver deres univers og et unikt publikum. Fem danske prisbelønnede rejseblogs går nu sammen i et nyt netværk under navnet Danish Travel Bloggers.

Danish Travel Bloggers er et netværk for danske rejseblogs, og missionen er at tage hul på samarbejder mellem blogs og virksomheder indenfor turist- og rejsebranchen. Danish Travel Bloggers ser et stort potentiale for rejseblogs fremover, og for rejserelaterede brands betyder det nye netværk en garanti for kvalitet for indgåede samarbejder. Derudover dækker de fem blogs tilsammen forskellige målgrupper, ligesom det samlede reach på tværs af platforme som Instagram og Facebook gør at brands og virksomheder kommer ud til en relevant målgruppe.

Danish Travel Bloggers går i luften i dag, mandag den 23. april 2018, og består af fem prisbelønnede danske rejseblogs: A World Of Backpacking, DanishAdventurer, OnTrip.dk, Cammi.dk og Afterglobe.dk. Bloggerne bag de fem rejseblogs er stifterne bag det nye netværk. Besøg netværket her.

Hvem står bag Danish Travel Bloggers?

A World Of Backpacking drives af Tine Haslam Nielsen, der er uddannet biolog. Tine har en forkærlighed for trekking og natur og har rejst i mere end 30 lande fordelt på hele verden.

Afterglobe.dk drives af Anders Bruhn, der arbejder med IT og Laura Græns, der har en baggrund som cand.mag. i Europæisk Etnologi. Siden 2013 har de delt ud af deres oplevelser rundt omkring i verden.

Cammi.dk drives af Camilla Riis, der har en baggrund som cand. mag. i International Virksomhedskommunikation og er bosat i Amsterdam. Cammi.dk er et inspirerende rejseunivers for unge kvinder, som drømmer om at komme ud at opleve verden.

Danish Adventurer drives af Bettina Arknæs, der er uddannet i rejsebranchen. Bettina rejser sammen med sin familie til både kendte og utraditionelle steder, hvor fokus er lokale oplevelser og UNESCO.

OnTrip.dk drives af Annette Seier Johansen og Tore Seier. Annette har en baggrund indenfor ledelse og er i dag freelancer indenfor rejsebranchen. Tore arbejder som manager i et IT-firma. På OnTrip.dk fokuserer de på de 40+ rejsende, der ønsker at rejse ud i verden på egen hånd.

Så kig forbi de fem blogs – du finder helt sikkert meget brugbart læsestof. Du kan også læse mere om dem her.

Trackbacks & Pingbacks

Kommentarer

  1. Bettina - DanishAdventurer.dk siger

    Hej Henrik
    Tusind tak for deling af vores nye netværk for rejsebloggere. Vi er meget spændte og glæder os rigtig meget over, hvad den næste tid bringer.
    De bedste hilsner
    Bettina
    //DanishAdventurer

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Så lidt da – syntes jeres ide er helt rigtig med at samle jer – super også for læsere som nemmere kan læse jeres forskellige poster og dermed få “mere for pengene”. Glæder mig til at følge det videre 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *