Finnair åbner daglig rute fra Københavns Lufthavn til Qatars hovedstad Doha i samarbejde med Qatar Airways

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Finnair har indgået strategisk samarbejde med Qatar Airways, og snart kan kunder dagligt flyve mellem København og Doha i Qatar. Flyselskabet indsætter ligeledes daglig flydrift fra Helsinki og Stockholm til Doha.

Rejsende fra København samt fra hovedstæderne i Finland og Sverige kan snart flyve direkte til Doha, hvorfra de har adgang til Qatars vidtgående netværk med mere end 100 destinationer i Sydøstasien, Mellemøsten, Australien, New Zealand og Afrika. Samarbejdet med Qatar Airways, der ligesom Finnair er medlem af Oneworld-alliancen, kommer også til at åbne Finnairs netværk af forbindelser i Norden op for Qatars internationale rejsende, og det giver derved dem adgang til nye destinationer.

Dette kommer grundet den konsekvens, der fortsat gælder, at det er meget svært at rejse til destinationer i Kina. Dette var ellers et klart fokus for Finnair. Så nu forsøges der aggressivt at finde nye græsgange. Så sammen med det faktum at Qatar også mangler fly, så passer dette ganske godt sammen og kan blive en win-win for alle.

Ruten Billund til Helsinki

Til sommer er der endnu flere muligheder, når man vil rejse på ferie fra lufthavnen i Billund. Finnair åbner nemlig en sommerrute direkte fra Billund til Helsinki, så man på bare to timer kan komme fra Jylland til den finske hovedstad. Finland har meget at byde på, og den korte rejsetid giver mange muligheder. Tag på en weekend getaway i Helsinki, udforsk de omkringliggende byer, opdag landets smukke natur eller brug Helsinki som mellemlanding på rejsen mod enten USA eller Asien.   

Qatar Airways Group Chief Executive, Akbar Al Baker, siger følgende om det strategiske samarbejde:

Som oneworld-medlem har vi et tæt samarbejde med Finnair, og disse nye flyvninger til Hamad International Airport er et eksempel på, at Qatar Airways samarbejder med partnere til gavn for vores fælles kunder. Dette strategiske partnerskab viser vores engagement i de nordiske markeder og styrker vores position som det førende mellemøstlige luftfartsselskab i denne vigtige region. Dette partnerskab vil danne grundlaget for den fremtidige ekspansion her.

Akbar Al Baker, Qatar Airways Group Chief Executive.

Al Baker tilføjer:

Doha vil snart være et Oneworld-knudepunkt, der bringer flere flyselskabspartnere sammen end nogensinde før. Med samarbejdet vil rejsende fra Norden have fremragende forbindelser til Doha med Finnair og videre forbindelser med Qatar Airways til attraktive destinationer i hele Asien, Afrika, Australien, New Zealand og Mellemøsten.

Akbar Al Baker, Qatar Airways Group Chief Executive.

Ruterne starte til november og december i år

De nye ruter er planlagt til at starte mellem november og december 2022. Flyene er indrettet med Finnairs nye langdistancekabiner, herunder branchens førende Air Lounge business class-sæder, en helt ny premium economy class og en fornyet economy class. 

Der vil være følgende afgange:

  • 7 ugentlige afgange til/fra Helsinki
  • 7 ugentlige afgange til/fra Stockholm
  • 7 ugentlige afgange til/fra København

Flyvningerne til Doha vil blive solgt og markedsført af både Finnair og Qatar Airways i henhold til de daglige flyvninger til og fra Helsinki, Stockholm og København.

Vi glæder os til at udvide vores samarbejde med Qatar Airways og ser frem til at kunne tilbyde flere muligheder for rejsende, der skal til og fra de nordiske destinationer. Doha spiller en vigtig rolle som et internationalt knudepunkt i flytrafikken, og Qatar Airways har omfattende forbindelser fra Doha og videre mod Sydøstasien, Mellemøsten, Australien, New Zealand og Afrika.

Robert Lönnblad, General Manager for Finnair i Skandinavien.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *