Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Tirsdag eftermiddag var InsideFlyer inviteret ud til Københavns Lufthavn for at deltage i ruteåbningen for Finnair mellem netop København og Doha. En rute som de reelt flyver for Qatar Airways.
Ruten er lavet som et code-share samarbejde mellem Finnair og Qatar Airways og som en del af oneworld alliancen, så giver det fortsat ret gode muligheder for at rejse videre ud fra Doha. Qatar Airways har et ret omfangsrigt destinations netværk, hvor du på flere af dem kan opleve deres Qsuite, som nok er verdens bedste Business Class produkt.
Læs vores test af Finnairs Business Class her
Læs vores test af Finnairs Premium Economy her
Der var pyntet op i gaten og som traditionen er, så var der lidt godt at spise og drikke til de rejsende i og omkring gate C36. Det var muffins fra Lagkagehuset og juices fra Joe & The Juice.
Indvielsen af den nye rute skete ved at ruteudviklingschefen fra København Lufthavn Morten Mortensen bød velkommen i gate C36. Han gav hurtigt mikrofonen videre til den skandinaviske Finnair chef Robert Lönnblad. Han gav en god introduktion til Finnair og hvilket long haul produkt man nu kan opleve direkte fra København. Næste taler i rækken var Karin G. Nielsen, som på vegne af Qatar Tourism Board bød Finnair velkommen som nyt medlem af de selskaber som sender folk til Qatar. Sidste taler var den europæiske salgsdirektør fra Qatar Airways, Erik Odone. Han bød også Finnair velkommen og sagde at det var starten på et partnerskab, som ikke havde fået et slutdato. Han sluttede af med at Finnairs produkt passede godt til det niveau, som Qatar Airways gerne vil tilbyde deres kunder.
Efter talerne blev det tid til at klippe den røde bånd med den traditionelle “guldsaks”. Det var Robert Lönnblad fra Finnair, som fik denne ære.
Nu var ruten erklæret åben og personalet i gaten begyndte at gøre klar til at boardingen af det næsten fyldte fly skulle begynde.
Vi var så heldige at kunne vinde farvel til denne første afgang fra tætteste hold. Vi kom helt ud til siden af startbanen og kunne fra første række se Airbus A330’eren lette mod syd på vejen til Doha.
Vi ønsker Finnair tillykke med deres første langrute ud af Københavns Lufthavn.
Hvis du har lidt ekstra tid, så kan du høre Finnair fortælle om hvordan deres nye AirLounge Business Class kom til verden. Lyt til vores Travel + Loyalty podcast her:
Skriv et svar