Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Hvad gør en flyvetur til en god oplevelse? På Finnair er det den gode service og det veloplagte personale – og den obligatoriske blåbærsaft.
Da jeg forleden dag fløj med Finnair fra København til Helsinki gik det op for mig, at man som passager på Economy class ofte kan føle sig lidt i vejen. Kabinepersonalet skynder sig igennem serveringen og er åbenlyst irriterede over, at man gerne vil forbi serveringsvognen eller have en ekstra kop kaffe. Sådan er det ikke på flyvninger med Finnair. Her sidder smilene løst på det imødekommende personale, og for undertegnede er det vigtigere end, hvad man får serveret – især på en flyvning af kortere varighed.
Noget andet, der udmærker sig ved Finnair er, at der er kælet for detaljen i kabinen. Det gælder blandt andet den zebramønstrede beskyttelse på sædets hovedstøtte, det lækkert designede menukort, og det lyse interiør i kabinen. Små ting måske, men de bidrager til helhedsindtrykket .
20 minutter inde i flyvningen serveres te og kaffe samt noget, Finnair de seneste år har gjort til deres signaturforfriskning: blåbærsaft. Serveringen er smidig og venlig, og da jeg rejser mig for at gå på toilettet bliver jeg gelejdet forbi serveringsvognen med et smil.
Vi landede i Helsinki til tiden, og efter at være kommet ud i lufthavnen gik det op for mig, at jeg havde glemt at få mit kameraetui med. Tilbage ved flyet fik jeg assistance af en venlig stewardesse og fandt etuiet under sædet. På vej ud gennem den tomme kabine udtrykte hele kabinepersonalet, herunder kaptajn og andenpilot, deres glæde ved, at jeg havde fundet det, jeg ledte efter. En nærmest rørende oplevelse, som gør at jeg vil bruge Finnair igen.
[…] Helsinki og starter derfor med en kort flyvning fra København, som vi tidligere har anmeldt som en nærmest rørende oplevelse. Herefter forsætter turen i full-flat sæder, og på udvalgte destinationer, som Bangkok, Beijing […]