Antallet af passagerer hos Norwegian voksede i maj

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I alt valgte 2,6 millioner passagerer at flyve med Norwegian i maj måned. Det er 265.515 flere end samme måned sidste år. Stigningen gælder både forretnings- og fritidssegmentet. Flyene var fyldt op 88,3% af flyvningerne, hvilket er en stigning på 3,4%.

I maj måned i år fløj 2.641.666 passagerer med Norwegian, hvilket er en stigning på 11% sammenlignet med samme måned sidste år. Den totale trafikvækst øgede med 15%, mens kapaciteten øgede med 11% i maj.

– Vi er meget tilfredse med at flere og flere forretnings- og fritidsrejsende vælger Norwegian, når de skal ud at flyve. Især på de interkontinentale ruter øger efterspørgslen i takt med, at vi lancerer nye ruter og destinationer, ikke mindst mellem London Gatwick og USA, siger koncernchef hos Norwegian, Bjørn Kjos.

Flådealder på 3,6 år

Fornyelsen af Norwegians flåde fortsætter i 2016 med leverance af 21 fabriknye fly. Blandt andet blev en Boeing 737-800 leveret direkte fra fabrikken i Seattle i maj. Med en gennemsnitsalder på 3,6 år er Norwegians flyflåde blandt de mest moderne og miljøvenlige i verden.

Norwegian gennemførte 99,8% af de planlagte flyvninger i maj, hvoraf 81,3% fløj til tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *