Flyv på ski fra Danmark og til Sverige til vinter

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Med Sveriges og Norges bredeste og største udvalg af alpint skiløb for alle niveauer konsoliderer SkiStar sin rolle som den førende feriearrangør for Skandinavien forud for vinteren. Det sker med en række initiativer, som tilgodeser danske skiløbere, ikke mindst de nye flyruter, så hele Danmark er repræsenteret. Bæredygtighed er herudover et helt gennemgående træk i SkiStars nuværende og fremtidige profil.

Bedre danske flyløsninger, ny lift i populære Trysil og et massivt fokus på bæredygtighed. Hertil lægges en fornyet satsning på langrend. Og sidst men ikke mindst slås dørene op for et nyt, lækkert SkiStar Lodge i Hundfjället, som sikrer ski-in ski-out. Det er blot nogle af de ting, danske skigæster kan glæde sig til på SkiStars destinationer i sæsonen 2021/2022. SkiStar fastholder også en række digitale løsninger:

På trods af pandemien har vi formået at iværksætte flere store projekter, herunder digitale løsninger, der allerede sidste vintersæson gav meget gode resultater og blev værdsat af vores gæster. Det skaber både tryghed og sikkerhed for vores gæster, men også et mere bekymringsfrit ophold, som vi nu fortsætter med at udvikle med det mål, at alt check-in og SkiPass-salg skal være digitalt.

Stefan Sjöstrand, administrerende direktør for SkiStar.

Nye flyruter fra Danmark til SkiStars destinationer

For danske skiløbere vil Sälen og Trysil være endnu mere tilgængelige i vinter med de nye danske ruter til Scandinavian Mountains lufthavn Sälen-Trysil. Man ankommer direkte fra Danmark med fly og stort set på pisten, da lufthavnen ligger meget tæt på destinationerne i Sälen og Trysil.

SAS flyver fra København til Scandinavian Mountains lufthavn torsdage og søndage, og man kan komme direkte fra Aalborg om søndagen – også med SAS. Nyt fra december 2021 er, at BRA flyver direkte til Scandinavian Mountains Airport fra Aarhus lufthavn. Der bliver afgange torsdag og søndag hver uge, så skigæster kan vælge mellem en hel uges skiferie eller en kort skiuge. Også Sønderborg tilgodeses. Alsie Express flyver fra Sønderborg til Scandinavian Mountains Airport både torsdag og søndag uge 2-8 i 2022.

Scandinavian Mountains Aiport ligger mellem SkiStars to skisteder Sälen og Trysil, og ved hver afgang og ankomst er der shuttlebus. Fra lufthavnen tager turen med shuttlebus til fx Hundfjället/Tandådalen henholdsvis blot 10 minutter, til Högfjället 20 minutter og Sälfjällstorget/Lindvallen 25 minutter.

Ny indkvartering i Hundfjället med høj hygge-faktor

SkiStar indvier det nye SkiStar Lodge i Hundfjället i december. Der er tale om en topmoderne indkvartering med høj hygge-faktor og den bedste ski-in-ski-out-placering sammen med to helt nye restauranter. Det er den kendte restauratør og iværksætter Pontus Frithiof, der står bag spisestederne. Totalt set bliver der 786 senge fordelt på 153 lejligheder i forskellige størrelser, alle smagfuldt designet i solide naturmaterialer og veludstyrede. I direkte forbindelse til SkiStar Lodge Hundfjället er der også fitnesscenter, afslapningslounge og konferenceområde med 6 mødelokaler og plads til omkring 250 personer.

Det nye SkiStar Lodge Hundfjället ligger centralt på Hundfjällstorget med direkte adgang til de to 8-sæders ekspreslifte West Express og East Express.

SkiStars forretningsmæssige ambition er fortsat nye investeringer i konceptet SkiStar Lodge.

Bæredygtighed er også kommet med på skituren

SkiStar satser markant på at skabe bæredygtige skidestinationer, hvor en forbedret genbrugspraksis på stedet vil være tilfældet ligesom flere muligheder for opladning af elbilen. Forud for denne skisæson vil SkiStar derfor introducere en række forbedringer og nyskabelser inden for bæredygtighed:

  • Et øget antal ladestationer til elbiler på alle destinationer
  • Forbedrede oplysninger til gæster om genbrug via SkiStar-appen, og nye genbrugsposer udvikles. De kan afhentes ved check-in stationer og vil også være at finde i SkiStars indkvarteringsfaciliteter
  • På de norske SkiStar-destinationer introduceres vedvarende diesel (HVO) til alle pistemaskiner, dette er allerede indført på de svenske SkiStar-destinationer. Dette vil reducere SkiStars egen klimapåvirkning med 45%
  • Alle SkiStars faciliteter i Sverige og Norge drives med vedvarende energi fra solenergi, vind og vandkraft, og i Sverige er elektricitet også markeret med ”Bra Miljöval”
  • Hotellerne Radisson Blu Mountain Resort & Residences og Radisson Blu Resort i Trysil, som SkiStar nu driver, er miljøcertificerede, et arbejde som man ønsker at videreføre på alle SkiStar-hoteller
  • Den nye SkiStar Concept Store i Lindvallen ved indkøbscenteret åbner efter planen i juni 2022. Konstruktionen er miljøcertificeret med “Miljöbyggnad sølv”. SkiStar har startet rejsen med egenproduceret elektricitet og installerer solpaneler på bygningens facade. Hele projektet med det nye SkiStar Concept Store har til formål at være en forløber for, hvordan SkiStar vil arbejde mere cirkulært og klimaneutralt med alt fra drift over udlejning til genbrug.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *