Følg med da Singapore Airlines for første gang igen havde passagerer med fra København

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Her fra midten af juni måned begyndte flere og flere flyselskaber at starte op med at flyve med passagerer igen. Singapore Airlines havde deres første afgang fra København lørdag middag og InsideFlyer var med ude i lufthavnen og følge denne specielle “første” afgang.

Der var allerede ved check ind skrankerne i lufthavnens terminal 3 en god stemning blandt medarbejderne. De var meget glade for at der igen var kommet passagerer og liv i lufthavnen efter en lang periode med stort set stilstand.

Singapore Airlines – Check ind i terminal 3. Foto: Henrik Olsen

Vi mødtes med Allan Hoffery fra Singapore Airlines og sagde goddag til besætningen, da de ankom til lufthavnen. Vi tog fulgtes med dem igennem lufthavnen

Singapore Airlines besætningen ankommer til lufthavnen fra deres hotel. Foto: Henrik Olsen

Fredagen bød på godt 8.000 passagerer og lørdagen ville forventelig 4.000 passagerer rejse til eller fra lufthavnen. Langt fra de største dage med over 100.000 passagerer, men forsat en stor stigning fra da det stod værst til.

Der var ikke travlt i sikkerhedskontrollen. Foto: Henrik Olsen

Dagens flyvning til Singapore er selvfølgelig drevet af en stor mængde fragt, der også har holdt rute flyvende indtil nu. Derfor er det også muligt at få startet passagerdelen op på et tidspunkt, hvor Singapore og verden endnu ikke er åben endnu. Men det er positivt og det som skal til for at vise at vi kan komme tilbage og rejse mellem verdensdelene igen.

Turen igennem lufthavnen og ud til gaten

Der var naturligvis heller ikke nogen kø i paskontrollen. Foto: Henrik Olsen

På vej ud til gaten og igennem paskontrollen var det tydeligt at der forsat ikke er mange passagerer i lufthavnen – trods det var en lørdag.

Der var ikke mange mennesker på det centrale torv mellem terminal 2 og 3 ved den store Tax Free butik, der også var lukket. Foto: Henrik Olsen

Ude i gaten var der “business as usual”. Der var de samme ting, der skal forberedes plus de ekstra tiltag som Singapore Airlines har lavet. Det er ekstra rengøring og at alle bære mundbind som minimum. Besætningen vil som en ekstra beskyttelse også bære beskyttelsesbriller.

Besætningen var i godt humør og helt tydeligt glade og stolte over at være i stand til at tilbyde kunderne ombord på flyene igen. Det har været lange 2- 3 måneder.

Singapore Airlines – Besætningen klar med beskyttelsesudstyr. Foto: Henrik Olsen

Vi fik en kort rundvisning i flyet inden boarding for at tale lidt med besætningen og om det at skulle flyve med gæster igen.

Se en videotur af Singapore Airlines Airbus A350

Flyet på ruten er en Airbus A350 og du får som passager derfor et nyt og flot produkt uanset hvilken klasse du rejser i.

Der var ingen tvivl om at passagerne på denne første flyvning ville få en ganske god tur og i det store hele ikke mærke nogen stor forskel – udover at flyet ikke er fyldt i samme grad som før corona kristen startede.

Er cateringen den samme som vi kender?

Singapore Airlines har valgt at lave et catering setup der stort set er som vi kender den fra før corona krisen startede og alt lukkede ned.

Eneste reelle forskel for rejsende i Economy er at udvalget af drikkevarer her i starten er begrænset og at der udleveres en vandflaske fra starten af, som kan bruges til at genopfylde på turen.

Maden er af den samme høje kvalitet og hovedmåltidet på denne tur til Singapore var enten en kyllingfilet med pasta eller asiatisk “pork belly” med en tamarind sauce, ris og grøntsager til. Serveringen er også et sted, hvor du vil opleve nogle ændringer. alle måltider serveres på bakker i alle klasser. Dette er for at mindske kontaktfladerne og dermed mindske risikoen for smittespredning.

Med tiden vil udbuddet komme til at ligne det du kender fra tiden før corona. Det hele kommer til at følges med antallet af passagerer i de forskellige klasser. Der sælges som normalt billetter i Business Class, Premium Economy og Economy.

Boarding og afgang

Boarding gik ganske hurtigt, da der helt naturligt ikke er mange der skulle til Singapore. Singapore tillader endnu ikke transitpassagerer og dermed kun tillader borgere og folk med specielle visa (såsom søfolk) adgang til landet.

Boardingen gik hurtigt. Foto: Henrik Olsen

Så efter en hurtig boarding var det tid til afgang og push back. Flyet afgang stort set i henhold til tidstabellen.

Som en ekstra sikkerhed fik alle passagerer udleveret et personligt Care Kit. Det stod af vådservietter med renseeffekt, håndsprit og ekstra mundbind. Det ekstra mundbind er for eksempel med til at sikre at smitterisikoen ikke øges på den sidste del af turen. Det skyldes at et mundbind mister effekten over tid grundet fugt fra ånden.

Alle fik udleveret et Singapore Airlines Care Kit. Foto: Henrik Olsen



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *