Besøg den nye lufthavn i Berlin, før den åbner

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Berlin Brandenburg Lufthavn inviterer 9.000 personer til at teste lufthavnen, før den åbner. Hvis du er hurtig, kan du komme ind i lufthavnen, før flyene ankommer til de nye terminaler.

Før den nye lufthavn i Berlin åbner, skal den testes godt og grundigt. Der er afsat 25 dage til test af alt: Check-in, sikkerhedskontrol, hvordan man kommer igennem lufthavnen, evakuering og meget mere. Nu søger lufthavnen 9.000 frivillige til at teste. Har du lyst, skal du melde dig til på denne side: https://www.ber-testen.de/

Bemærk at tilmeldingssiden udelukkende er på tysk. Men det er næppe et problem, hvis du er meget interesseret og vil se lufthavnen før alle andre.

COVID-19 har forsinket testen

Oprindelig skulle 20.000 personer have testet Berlin Brandenburg Lufthavn i foråret. Men den plan satte COVID-19 pandemien en effektiv stopper for. Og alle de frivillige, der meldte sig i januar måned fik deres aftaler aflyst. Jeg var en af dem, der ikke kom til Berling Brandenburg Lufthavn i april.

Vi skal også holde mere afstand. Derfor er antallet af testpersoner reduceret fra 20.000 til 9.000. Det skal understreges, at lufthavnen alene søger efter frivillige. Der er derfor hverken betaling af honorar eller dækning af rejseomkostninger fra Danmark. Men Berlin Brandenburg Lufthavn byder sikkert på et måltid mad. Jeg blev i hvert fald spurgt, om jeg foretrækker vegetar eller ikke-vegetar.

De nye datoer er offentliggjort

Nu ligger de nye datoer for testene. De 25 dage er spredt over månederne juli, august, september og oktober. Men allerede nu er der venteliste til flere af dagene.

Jeg har lagt billet ind på den 21. juli, der er den aller første testdag. Men dér var venteliste. Jeg håber naturligvis, at jeg kommer med. I givet fald, vil jeg fortælle om mine oplevelser i en artikel her på InsideFlyer.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *