Første elektriske vandfly i luften i Canada

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Der er stor fokus på at finde måder at flyve uden at udlede CO2 og generelt være mere miljøvenlig. I går gik det første elektriske vandfly på vingerne i Canada og viste at det godt kan lade sig gøre.

Flyet, der nu er 100% elektrisk, var et ældre vandfly fra 1940’erne som tog sin første flyvning hen over søen Moses Lake. Firmaet Harbour Air er gået sammen med magniX om at ombygge vandflyet og lave en elektrisk motor som fra 2022 kan bruges kommercielt.

Det er omkostningerne der driver dette projekt. Fra at bruge nogle hundrede canadiske dollars i brændstof, så vil en tur med den elektriske magniX motor koster til et par canadiske dollars per passager.

Vi beviser at vi kan gøre det at rejse med fly til et lavpris, miljøvenligt og en kommerciel realitet i nærmeste fremtid.

Roei Ganzarski, CEO of magniX.

Beviset er i hvert fald klart nok. Vi kommer til at se elektriske drevne fly inden for den næste 3-5 år. Det bliver med en kapacitet på op til 5-10 personer i starten.

Airbus, Boeing og mange flyselskaber samarbejder også for at udvikle elektriske fly.

Widerøe har for eksempel sat sig et mål om at drive norsk indenrigsflyvning med elektriske fly inden for de næste 10 år.

Læs mere: Widerøe vil have elektriske fly inden for 10 år

Widerøe havde deres første elektriske test flyvning i juni måned 2018. Widerøe vurderer at det mest sandsynlige elfly-alternativ er et 19-sæders fly certifiseret i commuter-klassen, men er åben for de fleste alternative konfigurationer mellem 19 og 50 sæder til kortbanenettet. Widerøes ideelle størrelse vil være mellem 40 og 50 sæder. Flyet skal have en rækkevidde på mellem 250 og 300 km for at fungere effektivt med Widerøes driftsmodel.

Danske NORDIC Seaplanes vil også være med

NORDIC Seaplanes har har indgik i september 2019 et joint venture samarbejde med det norske firma Equator Aircraft Norway A/S om elektriske vandfly.

Equator Aircraft har udviklet en hybrid-elektrisk prototype døbt P2 Xcursion, som lige nu testflyves.

Udviklingen af et større eldrevet fly er det ultimative mål og vil helt sikkert revolutionere flyindustrien på samme måde som jetmotoren gjorde det i de tidligere 60´er.
Udfordringen er batterikapaciteten. Populært sagt skal vi idag “montere 2 Teslaer” på hver vinge for at kunne flyve ruten Aarhus – København. Men batterikapaciteten udvikles hele tiden, så fremtiden kan sagtens blive elektrisk drevne fly, især på kortere distancer.

Fremtiden er elektrisk og vi ønsker at være med i front. Derfor har vi aftalt med det norske selskab at vi vil supportere med al den viden og ekspertise vi har opbygget omkring vandfly. Vi er meget interesseret i teknologien og har en plan om bruge elektriske vandfly, så snart det er muligt.

Se en video af det elektrisk vandfly her:

Forsidebillede: Harbour Air / magniX

Trackbacks & Pingbacks

  1. Søndagsklumme: Boeing og Qatar Airways udviser ikke just et stort klimafokus... - InsideFlyer DK siger

    […] En skam, da det netop er nye fly og den forsatte investeringen i nyere og smartere teknologi og innovation, der skal til for at vi kan forsætte med at reducere branchens udledning af CO2. Det er ikke tiden at give dem med flyskam mere medvind og dermed “overtale” politikerne til at stemme for gebyrer og afgifter, som ikke hjælper noget som helst på udledningen. Den store effekt fås kun ved at sikre at flyene er nye og at der forsættes med at investeres penge i udvikling af nye motorer og alternative motortyper (som for eksempel elmotorer til de kortere distancer). […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *