Tak for anmeldelsen, Kenneth! Tænk at man nu i dagene skal være taknemmelig hvis værelset gøres rent hver dag! Jeg er lige i Miami Beach et par dage på Kimpton Palomar South Beach. Da jeg læste din anmeldelse skyndte jeg mig at spørge i receptionen, om der var automatisk housekeeping hver dag. Svaret var ja. Så nu er jeg taknemmelig......
I juli var jeg til en længere conference i Toronto. Jeg havde egentlig håbet på at bo på et Hyatt hotel. Men der var ikke rigtig noget i nærheden. Så jeg bookede Intercontinental i stedet for. Jeg benyttede dog lejligheden til en lille gåtur over til det næste nye Hyatt hotel i byen som hedder TOOR https://www.hyatt.com/en-US/hotel/canada/jdv-toor-hotel/torzt? Åbningsdatoen skal være i februar næste år og det så sådan ud i juli: Desværre kan jeg berette om at beliggenheden ikke ligefrem er fristende. Der er en del telte med hjemløse lige ved siden af og masser af junkies over i den næste gade.
Maj måned bød på et kort gensyn med Shanghai. Hvor skulle man bo? Jeg kunne se at tidligere Tripadvisor og Flyertalk favoritter Park Hyatt og Grand Hyatt på det sidste havde fået rigtig dårlige anmeldelser. Så det blev Andaz i stedet for, som jeg tidligere har omtalt her https://insideflyer.dk/forums/threads/erfaringer-med-hyatt.175/page-5#post-83228 Det blev vi glade for. Selvom man godt kan se at hotellet er blevet lidt ældre, så var den øvrige oplevelse den samme som sidste gang. Jeg kunne slet ikke stå for disse figurer i lobbyen: For kort tid siden er der nu også kommet en Alila til Shanghai. Den håber jeg at få mulighed for snart at prøve. Jeg mangler også stadigvæk en Alila til Brand Explorer.
Der kommer en Hyatt til Göteborg, yayyyy!!! https://www.travelnews.se/sverige/hotell/till-varen-oppnar-hyatt-place-i-goteborg-central-2025/
Dejligt mere flere Hyatts i Norden, så lang tid de holder de her kæder ude som florere i det sydlige Spanien / Mallorca som mest af alt er rene turisthoteller.
4 dage i USA, heraf en hurtig smut til Oregon for at besøge producenter, Har tidligere brugt Hyatt Centric i Downtown, men dowtown er de sidste par år blevet oversvømmet med fentanylglade junkier som har en lidt for stærk kærlighed til at bryde ind i biler og stjæle alt de kan omsætte. Så valget faldt på Hyatt House i Beaverton, ca 10 km vest for centrum, og hotellet er som sådan fint nok men også så ordinært at jeg ikke engang gad tage nogle fotos, dem kan man se på hotellets hjemmeside. Hotellet ligger i en stille område tæt på en jernbanestation så ok med P-Pladser, hotellet charger $30 for valet! https://www.hyatt.com/en-US/hotel/oregon/hyatt-house-portland-beaverton/pdxxb
Palacio Duhau - Park Hyatt Buenos Aires Status: Globalist Booket: Standardværelse Upgrade: Deluxe Suite 14 dage i Buenos Aires, hvor skal man bo? Som Hyatt loyalist synes Park Hyatt oplagt. Men prisen er svimlende med ca. 1.000 Euro per nat for et standardværelse. Heldigvis har Hyatt stadigvæk pointkategorier. Palacio Duhau er et kategori 6 hotel, dvs. det koster 21.000, 25.000 eller 29.000 point per nat afhængig af om det er lav, standard eller høj sæson for hotellet. Det var meget mere medgørlig, så punktekontoen blev tømt. Dertil 2 suite upgrade awards (1 award er god for op til 7 dage) og suiten stod klar til os i 2 uger. Palacio Duhau er en pragtfuld bygning i byens Recoleta distrikt med en historisk paladsdel og en nyere bygning forbundet med en skøn have og en underjordisk gang. Her ses paladsdelen fra vores morgenmadsterrasse i den nyere bygning. Check-in var venlig og professionel. Det samme gjaldt gennemgående for alt personale. Velkomstgaven på værelset var noget der kunne bruges. Hvem kan ikke lige rødvin og makroner? Efter et par dages ophold fik vi endnu en gave på værelset med en undskyldning for forstyrrelser ved morgenmaden. Jeg havde ikke lagt mærke til nogle forstyrrelser, men det forhindrede mig ikke i at nyde den dejlige chokolade! Morgenmaden var både en buffet og a la carte med forskellige æggeretter, vafler osv. Det var fint, men jeg manglede lidt variation, siden det var det samme hver eneste dag i 2 uger. Vores suite i den nyere bygning bød på både et stort opholdsrum og et separat soverum. Desværre var der ingen terrasse. Det ville have været så fedt! Hotellet har en meget stor spaafdeling som ligger i paladsbygningen. Fra den nyere bygning kommer man dertil gennem en underjordisk gang med kunst på væggen og en blomsterstand med de mest friske blomster hver eneste dag. Så det duftede altid dejligt. Både dame- og herreomklædningsrummet havde deres egen jacuzzi med gode ret stærke jets. Jeg så ikke på fitnessrummet, men brugte den fantastiske svømmepøl nærmest hver eneste dag. Jeg var specielt tilfreds med at den åbnede allerede kl. 7 om morgenen. Palacio Duhau er for nu den eneste Hyatt option i Buenos Aires udover et par Mr. and Mrs. Smith muligheder. Hvis jeg havde et hav af Hyatt point på min konto, ville jeg slet ikke være i tvivl om hvor jeg skulle bo i byen.
Hyatt Place Ontario/Rancho Cucamonga Hvordan kommer man til Las Vegas? Man kan selvfølgelig flyve dertil. Men man kan også snuppe en Fly Premium Business bonusbillet til Los Angeles for 30.000 point og så køre til Las Vegas. Det tager ca. 4 1/2 time. Vores fly ankom hen mod aftenen. Vi havde ikke rigtig lyst il at køre hele vejen til Las Vegas i mørket. Hyatt Place Ontario/Rancho Cucamonga ligger næsten lige på vejen til Las Vegas. Den er ikke noget særligt, men den er ren, personalet er supervenligt og overnatningen kostede ikke særlig meget. Hotellet var faktisk helt perfekt til formålet. Og så kørte vi videre tidlig næste morgen til Las Vegas.
Hyatt Regency Lisbon Tidligt i sommeren 2024 var vi på udkig efter hvor juleferien skulle afholdes og en meget tilfældig søgning resulterede i 3 billetter med TAP til Lissabon for 1000 DKK per person. Ud den 23 og hjem den 3 januar. 10 dage i Lissabon var nok for meget i december måned så det blev til de første 3 nætter på Hyatt Regency som er et forholdsvis nyt hotel i udkanten af city, tæt på et af deres konferencecentre. Glimrende ophold og vi holdte juleaften på hotellet selvom det ikke er noget at skrive om, kedelig menu og kedelige vine. Under hele perioden havde jeg lejet en bil hos Hertz da SAS havde det juletilbud med 10000 basispoints/5000 levelpoint på 10 dages leje, har stadig de points tilgode. Juleaftensdag kørte vi ud til kasten hvor der ligge en række små fremragende restauranten med den flotteste udsigt over atlanterhavet og hvor de servere alt godt fra havet. Det kan kraftigt anbefales. Ellers blev det kun til nogle gåture i selve byen hvor alt nærmest havde lukket juledag.
Hotel Cocorico - Porto. Efter 3 nætter på Hyatt Regency Lisboa kørte vi nordpå mod Porto. På vejen besøgte vi Batalha Monestary som var et meget positivt besøg, vi endte med at bruge en del timer med at gå rundt og kigge på dette imponerede bygningsværk. Derefter straigt til Porto hvor vi indlogerede os på Hotel Cocorico som er et hotel under Mr. & Mrs Smith. Et ok hotel som er oprindelig 2 bygninger der er slået sammen og som tidligere var lejligheder, vores værelse som var det eneste "familierum" var noget alternativt indrettet - men det fungerede. Porto er en fantastisk by at gå rundt i, husk fornuftigt fodtøj der der er mange trapper og vejbelægningen ikke altid er i vater ;-)
Hyatt Centric Madrid Efter et par nætter i Porto startede vi bilen og vendte næsen mod Madrid. 6 timers kørsel igennem Portugals skovklædte og noget rustikke nordvestland og så ind i Spaniens noget kedelig flade højland. Madrid blev nået henad eftermiddagen og efter noget søgen på det lovede P hus som vi endelig fandt og parkerede den lille udlejningsbil så var det tid til indtjekning. Hyatt Centric ligger på Madrids hovedstrøg "Gran Via" tonsvis af butikker hvilket gjorde at vi så meget lidt til teenagedatteren der var som en fisk i vandet. Faktastisk værelse, vi var blevet upgradet til en executive suite på 7 sal i et hjørneværelse med den fedeste udsigt. Fantastisk personale og ganske glimrende morgenmad. Vi afholdte nytårsaften på hotellet hvilket var noget af en fuser, de fyrer slet ikke noget nytårskrudt af i den by. 2 januar gik turen så mod Lissabon, 6 timers kørsel igen og lige en overnatning igen på Hyatt Regency inden flyet hjem.
Nej, vi tog det med hjem, de kom med det nytårsaften lige inden middagen. De kom også med en hel flaske sparkling hvor de andre værelser kun fik små halve flasker, så vi følte og så beærede.