Jeg vågnede klokken 02.00 og var egentlig frisk. Og med lidt hovedregning tænkte jeg, at hvis man sover otte timer, skal man være vågen 16 timer. 02.00 plus 16 timer giver 18.00 - det ville være perfekt at skulle sove på det tidspunkt i forhold til flyvning og tidsforskel.
Alt var godt - altså lige indtil jeg vågnede igen klokken 07.50. Argh!
Bagagen blev pakket igen-igen med dejlig udsigt til lufthavnsområdet. Også selv om det var i regnvejr.
Jeg tjekkede ud i appen og ventede på shuttlebussen, som jeg havde booket dagen før. Delta havde gjort opmærksom på, at jeg skulle være i lufthavnen
senest tre timer før afgang. Det var ikke muligt at få ombordstigningskort, som boarding pass vist hedder på dansk, i appen eller på hjemmesiden på forhånd.
Jeg skulle rejse med KLM, men de var ikke til at finde. Da jeg prøvede i appen, henviste den da også til Delta, så jeg stillede mig i SkyPriority-køen og kom hurtigt til. Herren bag disken ville se dokumentation for vaccination, og det fik han da lov til. Jeg troede ellers ikke det var nødvendigt mere for en europæer på vej til Europa.
I sikkerhedskontrollen tog jeg også SkyPriority-køen og kom hurtigt til. Ja, faktisk var jeg igennem mindre end 30 minutter efter, at jeg havde forladt hotellet. Godt jeg kom i god tid
Minneapolis lufthavn har - nok som den eneste - en butik med Prince-merchandise, som jeg passerede på vej til loungen.
Jeg fik ikke taget billeder fra Deltas lounge, men den var stor og godt fyldt. Jeg fik nogle skiver 'brisket' med kold kartoffelsalat, og det smagte virkelig godt. Der var også adskillige andre retter og en bar med rigt udvalg. Sprut kostede dog ekstra. Jeg tog en Zero fra deres 'fountain', men den smagte godt nok af klorvand, så det blev ikke til meget.
Ellers gik tiden med at gå nogle skridt rundt i lufthavnen - noget skulle jeg jo lave. Cirka 14.15 var der boarding fra TO gates. Jeg forstod ikke helt hvorfor, for alle skulle alligevel gennem samme bro ud til flyet.
Og her blev vi så standset. Flyet var ikke helt klart endnu. Lufthavnen havde åbenbart været på den anden ende, fordi Joe Biden var på besøg i byen og det havde givet lidt kaos pga. sikkerheden. Han var i byen for at tale til en mindehøjtidelighed for Walter Mondale, en tidligere vicepræsident.
Efter ti minutters ventetid blev plads 1J indtaget. Det var så længe siden, jeg havde valgt sæde, men jeg troede egentlig, at det var en 1-2-1-konfiguration. Det var det ikke - en ældre kvinde satte sig ved siden af mig, men jeg fik en vinduesplads.
Jeg fik undersøgt pladsen, der havde noise-cancelling hovedtelefoner, en toilettaske, en vandflaske, sæde der kunne lægges helt ned og en kæmpe skærm.
Kort tid efter blev der serveret vand, juice eller champagne. Min sidekammerat valgte ligesom mig champagne, men hun valgte også at vælte glasset, så indholdet røg ud over midterkonsollen, mit venstre ben og den hovedpude, jeg havde lagt på gulvet foran mig. God start! Vi fik tørret op, men jeg orkede altså ikke at gå på toilettet, tage bukserne af, tørre benet og bukserne på igen. Jeg havde ikke reservebukser med. Så champagnen måtte tørre af sig selv. Personalet kom med ny pude.
A330'eren kom i luften utroligt hurtigt. Det føltes næsten som Alsie Express til Sønderborg - 10-20 meter ud af asfalten og så op i luften
På vej op fik jeg øje på Air Force One, men et godt billede blev det ikke til.
Efter uheldet med champagnen skulle det gøre godt med lidt mad. Til forret valgte jeg hummer - jeg mener alternativet var svampesuppe.
Hovedretten bestod for mit vedkommende af Chicken Parmesan, og her kiggede jeg lidt misundelig på sidekvinden, som havde valgt noget oksekød. Det så noget mere indbydende ud end mit lille stykke kød med alt for meget kedeligt bulgur. Heldigvis var jeg ikke så sulten efter lounge-besøget tidligere.
Så var det tid til at sove. Sædet blev kørt helt ned. Der var ok plads. Der var en stor pude og et helt fint sovetæppe (dyne var det trods alt ikke) og jeg lå faktisk ret behageligt. Men sove - dét kunne jeg ikke. Jeg lå der med lukkede øjne i en, to, tre timer, før jeg begyndte at afveksle med lidt tv. Fire timer... Fem timer...
Tja, så var der morgenmad. Uden et minuts søvn. Var jeg dog bare stået ud af sengen natten før, så var det gået anderledes.
Morgenmaden fik jeg ikke billede af. Den bestod af en æggetærte samt laks og smøreost, brød og smør. Det smagte helt fint.
Og så landede vi i Amsterdam en tidlig mandag morgen til tiden. Tidsnok til at opleve solopgangen.
Selv om vi landede til tiden, skulle vi først til gate, før vi kunne komme ud, og da flyet til København gik fra den modsatte ende af lufthavnen, måtte jeg skynde mig. Ganske vist havde jeg 20 minutter indtil boarding begyndte, men alligevel. Gaten var allerede i brug, hvilket forvirrede mig, men de lukkede de sidste mennesker ind til en afgang til Düsseldorf. Og ret kort tid efter begyndte de på København. Det var fordi vi skulle med bus ud til flyet - så de skulle ikke bruge tid på at skifte fly ved gaten.
I Embraer-flyet tog jeg plads på 1A, og ved siden af mig kom en fyr i læderjakke, som havde travlt med at flashe sin netbank med adskillige konti med femcifrede euro-beløb. Jeg ved ikke, om han havde forventet, at jeg ville tigge ham om penge?!
Så skulle vi i luften - troede jeg. For piloten havde åbenbart besluttet sig for at køre til København. Sådan føltes det i hvert fald, men du kan selv se, hvor langt vi kørte:
https://www.flightradar24.com/data/flights/kl1125#2bb2c0cb - man kan vist ikke komme længere væk.
Endelig luftbåren blev der serveret morgenmad igen. Denne gang en kold kasse med yoghurt, müsli, frugtsalat og laks med 'æggesalat'. Jeg ved ikke, hvad de havde gjort ved den æggesalat, men den fortjente bedre.
Vi landede til tiden i København, hvor der ikke var så langt til gate. Desværre var det A20, så det var noget af en gåtur til bagagen, som jeg selvfølgelig måtte vente et kvarter på. Men så var det også hjem i seng.
