Jeg skrev til Mastercard - for jeg har heller ikke modtaget mailen. Fik i dag dette svar (som jeg gerne deler med alle):
Hej Henry
Jeg ved ikke hvorfor du ikke har fået mailen, det kan være fordi dine indstillinger hos SAS evt. er ændrede, eller du ikke har accepteret at modtage nyheder og tilbud fra dem. Har du ikke åbnet de seneste tre mails du har modtaget fra SAS, har de ligeledes en politik om, ikke at "spamme" kunder med mails, og derfor kan du være undgået i denne udsending.
MEN - Du er som premium-kortholder automatisk tilmeldt, og kan derfor også benytte dig af tilbuddet, dog skal du være opmærksom på vilkårene, som er de samme ved alle kampagner:
Dobbeltpoint gælder ikke for kontanthævninger. Vær opmærksom på, at når du handler på nettet, så godkender du, at beløbet trækkes på dit kort, mens købstransaktionen først gennemføres på et senere tidspunkt. Det er den dato, hvor den økonomiske transaktion gennemføres, der er afgørende for pointtildelingen.
Du får fra 2. til 4. marts 2018 30 Ekstrapoint pr. 100 kr. ved køb i danske kroner, 40 Ekstrapoint ved køb i udenlandsk valuta og 50 Ekstrapoint ved køb af flybilletter på sas.dk.
Men undersøg endelig med din profil på sas.dk/eurobonus, om det er her den er gal i forhold til du ikke får nyhedsbrevet. Blot så du ikke går glip af de gode tilbud fremover heller.
Rigtig god dag.
Venlige hilsner
SAS EuroBonus MasterCard
KundeService