God nyhed: EU suspenderer nu 80/20-reglen og fjerner tomme fly fra luften

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I de sidste uger har mange flyselskaber fløjet tomme eller næsten tomme fly rundt. Det er gjort for at sikre at de udnyttede deres start- og landingstilladelser mindst 80%. Hvis ikke ville de miste dem året efter.

Denne såkaldte 80/20-regel bunder i at mange lufthavne har begrænset kapacitet og derfor skal alle start- og landingstilladelser (eller slots par) udnyttes. Så reglen var sat i verden for at sikre at et flyselskab ikke holdte på de tilladelser således at andre flyselskaber ikke kunne udnytte dem.

Reglen har i de sidste par uger så vist sig at være et stort økonomisk problem for flyselskaberne. Da de ikke ville miste deres slots par næste år har de måttet flyve tomme eller næste tomme fly rundt. Det er på ingen måde økonomisk rentabelt i denne situation, men ej heller godt for miljøet.

I weekenden skrev den engelske Transport Secretary Grant Shapps følgende på sin Twitter profil:

British Airways havde for eksempel denne flyvning, som var helt tom. En kort flyvning, som måske kunne være undgået hvis der har været fuldt program. Men nu var den brugt som en flyvning mellem to af deres engelske lufthavnsbaser.

Kilde: FlightRadar24.com

Nu EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen netop meddelt, at EU nu suspenderer 80/20-reglen. Det er godt at se at EU nu er med. Kina og Hong Kong var hurtigere til at sætte et midlertidigt stop for deres lignende regler.

En meget positiv nyhed for flyselskaberne, som nu ikke på samme måde behøver at holde fly i luften der er tomme eller halvtomme. Det er godt for både flyselskabets økonomi, men også de ansatte, da det kan hjælpe med at beskytte nogle af de mange job i industrien.

I de næste dage, så vil vi helt sikkert se flyselskaberne komme med nye udmeldinger om flyvninger som annulleres. Kapaciteten tilpasses den reelle efterspørgsel i øjeblikket.

Reglen var sidst suspenderet under “9/11” og SARS udbruddet.

Forsidebillede: Nick Morrish/British Airways

Kommentarer

  1. Frank siger

    Hvilken periode er den nye suspendering for? Reglen var allerede suspenderet for Februar og Marts, mens fly selskaberne ønskede den suspenderet helt frem til August. Så er den nu suspenderet helt frem til August, eller hvad er det nye som EU nu har sagt ja til?

    I har ikke offentliggjort rute nr’et på den flyvning som i mener kun er udført for at opfylde 80/20 reglen, så det er lidt svært at afgøre om det er en ferry flight eller en reel passager flight som dog er udført uden passager, men ferry flights tæller ikke med til opfyldelse af 80/20 reglen, så den tomme flyvning som i viser, tæller næppe med. Kun fly som rent faktisk har passager med tæller med til opfyldelse af reglen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *