Godt gang i salg af vinterrejser – ikke så mange rejser tilbage

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Trods rift om rejser er det stadig muligt at finde vinterferie på budget.

Efteråret er begyndt at bide fra sig, regnen siler ned, og bladene falder af træerne. Inden længe siger kalenderen vinter, og kulden og de mørke aftner sniger sig stille og roligt ind på os.

Ifølge Apollo så er udsigten til vinterens sne, sjap og slud kan virke ekstra uoverskuelig i år, hvor sommeren stort set undlod at lægge vejen forbi danske breddegrader. Af samme årsag har mange danskere i løbet af året søgt tilflugt sydpå, hvor solen og varmen har været næsten garanteret. Også de kommende vintermåneder ser ud til at blive ekstra gode rejsemåneder, hvor mange allerede har valgt at prioritere udsigten til at pakke deres sydfrugter. Selvom salget dog pt. går stærkere end normalt, er der stadig visse destinationer, der fås til priser under 2.000 kr. pr. person.

Når mørket og kulden ankommer, har mange danskere tradition for at flygte fra den danske vinter for en stund for at tanke op på varme, sol og D-vitamin. Og i år ser det ud til, at denne tradition bliver holdt ekstra meget i hævd.

Rejserne for vintermånederne bliver således i øjeblikket langet over disken i noget, der ligner rekordfart. Dog er der stadig gode priser at finde på en del destinationer. Endnu fås en ferie inkl. fly og hotel således til priser under 2.000 kr., lyder det fra Apollo.

Vinter på De Kanariske Øer til spotpris

December er bl.a. et godt bud på et tidspunkt, hvor rejser stadig fås til priser, som alle kan være med på.

Lige nu sælger Apollo således rejser for 1.998 kroner inklusiv fly og hotel til De Kanariske Øer, hvis man rejser uden for de mest populære tidspunkter i julemåneden.

Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo fortæller at:

Det er blevet mere populært at rejse ud i forbindelse med jul og nytår. Og i den periode er De Kanariske Øer faktisk vores mest efterspurgte rejsemål. Folk rejser hertil for vejrets skyld, og så kan de stadig tage nogle af deres jule- og nytårs traditioner med, hvilket mange sætter pris på – særligt, når de rejser som familie.

På De Kanariske Øer er det bl.a. Atlantic Holiday Center, som er Apollos flagskib på Tenerife, der trækker i mange danskere år efter år i vintermånederne.

Glenn Bisgaard forsætter med at:

”Atlantic Holiday Center er for nyligt blevet renoveret og indgår nu i vores portefølje som et Mondo Selected hotel, så det har vi store forventninger til. Hotellet har i forvejen mange danske stamkunder – bl.a. i og omkring julen.”

Desuden har Apollo denne vinter tilføjet et nyt Apollo Sports hotel på Lanzarote til programmet: Det 4-stjernede Occidental Lanzarote Mar med olympisk swimmingpool og rig mulighed for sportslige ferieudfoldelser.

Af andre nye hoteller til vinterens rejsesæson er det nye Apollo Mondo Duo, R2 Romantic Fantasia, på Fuerteventura.

Forsidebilledet er fra Apollo.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *