GoOllie – Momondo for privatfly

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Når du skal søge efter en flybillet, så bruger ganske mange en søgemaskine, som for eksempel Momondo. Men inden for det at skulle finde et privatfly er det sværere at gøre online. Det er netop her GoOllie kommer ind i billedet og gør meget af det samme som Momondo – bare for privatfly.

Det er bestemt ikke alle, som nogensinde skal søge efter et privatfly. Men det er faktisk muligt at flyve med til rimelige penge, når fleksibilitet, tid og muligheden for at lande i mindre lufthavne kommer ind i billedet. Men det bliver aldrig lige så billigt som den billigste flybillet med et lavprisselskab.

Men der er et stigende marked for privatfly og den overstående corona pandami har også været med til at flere virksomheder overvejer et privatfly og ikke sender kernemedarbejdere med kommercielle fly.

Tilbage til GoOllie og hvad det er. Det er en søgemaskine, hvor du nemt kan søge efter tilgængelige privatfly på en given rute. Du får hurtigt en oversigt over mulige flytyper og hvad der pris er. Fra søgeresultatet, så kan du nemt booke eller spørger til prisen – alt sammen online. Så GoOllie giver dig faktisk mulighed for at booke et privatfly 100% online – blot du har pas og kreditkortet klart.

Hør vores interview med Rasmus Cornelius her:

Historien om GoOllie

Vi har talt med GoOllie om deres historie. GoOllie er startet af Rasmus Cornelius og hustuen Lærke. Lærke og Rasmus havde haft en broker-virksomhed de kaldte FlyNow i 2020 – og ideen om GoOllie var en videreudvikling af det.

Rasmus er selv uddannet pilot og har blandt andet certifikat til at flyve en Pilatus PC-12. Dette gør han hver uge ud af Roskilde Lufthavn, samtidig med at der arbejdes på at gøre GoOllie mere kendt. Rasmus startede som pilot og instruktør hos Copenhagen AirTaxi.

Rasmus Cornelius, CEO og Founder af GoOllie.

Idéen til at gøre det at booke et privatfly nemmere, opstod under Rasmus’ arbejde som privatpilot. Han oplevede ofte at de passagerer han fløj med, havde haft udfordringer med at booke flyet.

Det virkede som om der manglede et produkt på markedet, der kunne give faste priser online på en hurtigt og nem måde. Mange steder kræver det telefon eller mailkorrespondencer.

Tankerne bag GoOllie blev til, da Rasmus skulle bruge en taxa fra en lufthavn han var landet i og til sit hotel. Han kiggede på taxa apps og tænkte, at hvis man kan booke en taxa så nemt, via en app, hvorfor kan man så ikke også booke et privatfly så nemt?

Lige så hurtigt og lige så præcist. Idéen, der på dette tidspunkt kun var i Rasmus’ hoved, præsenterede han for nogle investorer.

Han fik af vide at det var en god idé og at de synes det lød interessant, men han skulle gå hjem og videreudvikle på idéen. Den var ikke færdig.
Rasmus brugte en masse tid på at tegne idéerne. Få dem skrevet ned. Og så en aften, pitchede han idéen for hustuen Lærke.

Hun var helt vild med idéen. Der manglede dog noget på idéen, så hun bad ham om at tegne endnu mere og skrive endnu mere ned (når man er gift med en person, der konstant får nye idéer, er man nødt til at være lidt kritisk).

Og sådan gik der et halvt års tid, hvor Rasmus kom frem og tilbage til Lærke med nyt, samtidig med at han var hos investorerne flere gange for at præsentere fremskridt. Hver gang fik han af vide, at han var på rette vej, men at idéen ikke var klar til en investering endnu.

Cirka et år efter Rasmus første gang pitchede idéen for investorerne, stod han, Lærke og nu også en programmør ved navn Bent foran investorerne. De pitchede idéen, havde en demo med og bad om en investering.

Den fik de, og i august 2021 blev GoOllie stiftet og i dag er GoOllie er en virksomhed med ni medarbejdere.

GoOllie som søgemaskine og nem booking

GoOllie er blevet Europas nemmeste intelligente søgemaskine til rejser med privatfly. 

GoOllie gør samtidig bookingen hurtigere og smidigere for både privat- og erhvervsrejsende.

Platformen har en bred vifte af europæiske operatører tilknyttet og der kommet løbende nye til. Så det bliver nemmere at finde det rigtige fly til den rigtige pris, der hvor du er og har brug for det.

Når du har søgt efter en tur, baseret på dato afgangs- og ankomstlufthavn, så får du en liste over mulige flytyper og priser, samt en mulighed for at booke online.

Hvis du klikker på “View Deal”, så er du reelt i gang med at få booket dit privatfly.

En nem 4-step proces startes og du har tid til at få accepteret betingelserne som det første step. Det næste step er at afvente på flyselskabet og samtidig kan du opdatere passagerlisten til flyvningen.

Step 3 er at få betalt ved en bankoverførsel og der arbejdes på at kunne gøre dette via andre metoder også.

Step 4 er at alt bekræftes og du skal blot møde op i afgangslufthavnen 20 minutter før den planlagte afgang.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *