Gratis Guldstatus hos tysk hotelkæde

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Nu kan du få foræret guldstatus i hotelkæden H-Hotels loyalitets program: HotMiles. Du skal bare udfylde tilmeldingsformularen på hotelkædens hjemmeside – så slipper du for tage de 10 overnatninger, der ellers skal til for at udløse den eftertragtede guldstatus. Og du får alle fordele fra dit første ophold.

Kæden H-Hotels har 60 hoteller i forskellige byer i Tyskland, Schweiz og Østrig, ofte i byer, hvor man ikke finder hoteller knyttet til andre kæder som Hyatt, Hilton eller Sheraton. Så forventer du at have mange overnatninger i disse byer hvor din favoritkæde ikke er repræsenteret, er det absolut værd at undersøge, om H-hotels dækker dine behov.

Fordelsprogrammet ligner umiddelbart andre hotelprogrammer: Status optjenes ud fra antal overnatninger, mens pointene til kontoen bestemmes ud fra betalingen ved afrejsen. I H-hotels fordels program samler man de såkaldte “HotMiles”, der kan bruges til at betale helt eller delvis for ophold. Man får som udgangspunkt én “HotMile” for hver euro, der er brugt på hotellet.

Guldkort hos HotMiles

Det er meget let at få guldstatus: Du skal blot udfylde tilmeldingsblanketten på hotellets hjemmeside og så er kortet i hus.

  • Her skal du tilmelde dig: https://www.h-hotels.com/en/hotmiles
Tilmeld dig nu – og få guldstatus hos HotMiles

Fordelene

Den nyerhvervede guldstatus gælder for et år. Til den tid bliver din status fornyet, hvis du har haft mindst 10 overnatninger. Fordelene med guldkortet kan være ganske attraktive:

  • Dobbelt så mange HotMiles (2 Hotmiles for hver euro brugt på hotellet)
  • Op til 20% rabat på værelsesprisen, hvis værelset bookes via kædens hjemmeside
  • Gratis opgradering til næste værelseskatergori (hvis der er ledige værelser i denne)
  • Adgang til hotellets Executive Lounge (hvis hotellet har en sådan)
  • 20% rabat på mad og drikkevarer, hvis man overnatter på hotellet
  • Eksklusive tilbud

På kort sigt, er de mest spændende fordele specielt opgradering til næste værelseskatergori og gratis adgang til Executive Lounge, hvor der bydes på morgenmad, eftermiddags kaffe med kage, softdrinks, øl, vin og snacks. Desværre ser det ud til, at kun få af kædens hoteller er udstyret med en Executive Lounge.

Lounge. H-Hotels

Det, der står med småt

Jeg har nærlæst hotelkædens hjemmeside, men kan ikke finde yderligere detaljer omkring guldkortets fordele. Men fra andre hotelprogrammer er det kendt, at rabatten i restauranten eksempelvis ikke gives på alkoholiske drikke, ligesom der kan være begrænsninger på hvor mange personer, der kan deltage i et rabatgivende måltid.  Så tjek lige detaljerne, før du inviterer 50 forretningsforbindelser på en gourmet middag med årgangsvine i hotellets restaurant.

Brug hotellets app – og få 1000 HotMiles

Hvis du inden udgangen af 2017 downloader hotellets app og tager den i brug, får du en bonus på 1000 HotMiles.

En ambitiøs hjemmeside

Hotellets hjemmeside er ganske ambitiøs. Der er mange detaljer om de forskellige hoteller, kædens tilbud og forslag til forskellige tema-ferier. Eksempler på temaerne:

  • Familieferie (med børn)
  • Wellnessophold
  • Aktiv Ferie
  • Juleshopping
  • Ferie med hund
  • Ferie med motorcykkel
  • Ferie med cykel

Forsiden lægger ud med at være præsenteret på 7 forskellige sprog. Men efter et enkelt klik på et af forsidens links, reduceres mulighederne i bedste fald til engelsk og tysk. Mange af siderne findes heller ikke i en engelsk version. Men det skulle vel ikke afholde læserne af InsideFlyer fra at tage et spændende hotelophold.

 

Artiklen er oversat og bearbejdet. Den er skrevet af Steffen og oprindeligt bragt på vores tyske søsterside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *