Great Danes første ruteflyvning letter om få minutter: forsinket men lovende

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Danmarks nyeste flyselskab; Great Dane Airlines letter om blot få minutter på deres første ruteflyvning til Dublin

Aalborg Lufthavn og Great Dane Airlines har i dag indbudt til stor festivitas i anledning af deres første ruteflyvning til Dublin. Og der er også meget at fejre! Selskabet skød for få dage siden deres charterprogram i gang, og i dag flyver de for første gang en rute de driver selv.

Flyet skulle lette kl. 14.40, men grundet en forsinkelse i en anden lufthavn, må flyet lette 30 minutter forsinket – en meget acceptabel forsinkelsestid, når det endelig skal være. Samtidig overskygger kagen med Great Danes logo og glassene med bobler den mindre forsinkelse

Flyet er af typen Embraer ERJ-195, med plads til 118 passagerer i Economy Class. InsideFlyer vil være med ombord, og være blandt de første til at dele oplevelsen ombord med jer læsere.

Der er allerede en time før afgang mødt mange passagerer op, og det er tydeligt at de fleste er klar over at det i dag er første gang Great Dane skal flyve deres egen rute. Folk er feststemte, og alverdens medier fylder lokalet.

Selskabets CEO Thomas Hugo Møller holdte kort inden afgang en tale:

Uddrag: Det hele startede som en drøm men nu er det virkelighed… Jeg undskylder meget at flyet kom ind lidt for sent, men jeg vil jo helst holde flyene i luften hele tiden. Flyet her er lige kommet hjem fra Nordkap i Norge, og flyver om få minutter afsted med os til Dublin. Starten på vores eget rutenetværk.

Vi arbejder allerede på nu, hvilke ruter vi kan tilbyde nordjyderne næste år, men jeg er sikker på at vi i nordlylland kan løfte det her selskab sammen – det kommer i hvertfald til at løfte nordjylland.

Thomas Hugo Møller, CEO i Great Dane Airlines

Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *