Hilton forlænger fleksibilitet for alle bookinger

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Hilton forlænger sin fleksible afbestillingspolitik frem til den 31. august 2020. Alle bestillinger kan aflyses op til 24 timer før ankomst.

Hilton kæden ændrede allerede afbestillingspolitikken i starten af coronakrisen, i første omgang indtil slutning af april måned. Ordningen er blevet forlænget flere gange og forlænges nu igen, foreløbig indtil den 31. august 2020.

Den mere fleksible afbestillingspolitik skal give rejsende tryghed og kan dermed forhåbentlig overbevise flere til at booke deres ophold på forhånd. Den seneste forlængelse af Hiltons særlige ændringspolitik var gyldig indtil 30. juni, men nu er den forlænget til den 31. august. I henhold til denne politik kan alle bookinger, der er foretaget mellem 12. marts og 31. august 2020 (uanset datoen for opholdet), ændres eller annulleres gratis op til 24 timer før ankomst. Dette gælder uanset hvilken priskategori og vilkår. For eksempel, hvis du bestiller en Advance Purchase, kan opholdet i følge betingelserne og vilkårene ikke ændres. Gennem Hiltons globale afbestillingspolitik har du alligevel den mulighed.

Hvis du har en eksisterende reservation, der ikke kan ændres og er bestilt inden den 12. marts, kan du også ændre eller annullere den senest den 31. august 2020 for alle fremtidige ophold.

Hilton advarer dog på forhånd, at det kan tage op til 30 dage at få udbetalt evt. depositum for en annulleret reservation på grund af det store antal (forventede) aflysninger.

Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af The Flying Dutchboy fra vores søsterside Insideflyer.nl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *