Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
En god bog, et værelse med udsigt og et glas vin på den lokale bistro – helt alene. Det lyder som drømmen for mere end hver tiende dansker (13 pct.), når de skal på ferie. De foretrækker nemlig at rejse alene, hvis de frit skal vælge. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt mere end 1.000 danskere fra hele landet.
For de fleste handler ferie om afslapning, måske lidt god mad, sol på næsen – og kompromisser. Når man rejser med familie eller venner, er der nemlig ofte hensyn, der skal tages, så alle er glade.
Måske derfor foretrækker mere end hver tiende (13 pct.) også at rejse alene på ferie, hvor der ikke skal tages andre hensyn, end at man skal overveje at tage ned til stranden, inden rengøringen banker på hoteldøren for at redde sengen.
Læs mere: Apollo lancerer nemmere mulighed for soloferie
Tallene stammer fra en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.017 danskere fra hele landet.
Særligt mænd foretrækker at rejse alene
Blandt de, der foretrækker at rejse alene, er der en lille overvægt af mænd, som dyrker at rejse alene uden familie og uden venner.
Det er dog også mænd, der oftest foretrækker at rejse i grupper med samme interesse (15 pct.), mens kvinder i stedet i højere grad foretrækker at rejse med deres børn (31 pct.) eller veninderne (42 pct.)
Stigende interesse for solo-rejser
Hos Apollo ser man også en stigende interesse for at rejse alene – både blandt det stigende antal af single-husstande, men også blandt mange andre.
Pakkerejser til dem, der gerne vil rejse alene, single eller ej, har generelt været en mangelvare i branchen i årevis. Vi har haft en del efterspørgsel. Men det har ofte været en bekostelig affære, hvis man bare gerne ville på en uges hyggelig ferie med pool og alene-tid, fordi de fleste hoteller kun har et meget lille udbud af single-værelser, og man så ender med at skulle betale for et dobbeltværelse.
Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.
Apollo lancerede af samme årsag for blot få måneder siden konceptet Apollo Solo, som er henvendt specifikt til dem, der foretrækker at rejse alene – med eller uden børn.
Vores fornemste opgave er at følge med efterspørgslen fra vores gæster og tendenser i samfundet generelt. Det gør vi i høj grad ved at lancere et rejsekoncept, hvor du ikke skal betale for to voksne, selvom du kun rejser en. Så vi har pillet en del af tillæggene af og både lavet rejser til dem, der gerne vil være sociale med andre, og dem, der ikke vil.
Jeg kan bl.a. fremhæver ”social tables”, der er etableret på en række hoteller, og som indbyder til, at alle kan komme og spise sammen med andre, hvis man vil være social på sin solo-ferie.
Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.
Apollos nye Apollo Solo-koncept er skræddersyet til singler og andre, der gerne rejser alene – med eller uden børn. Apollo Solo indeholder tre forskellige koncepter: Apollo Mondo Family Solo, Apollo Mondo Solo og Apollo Sports Solo.
Skriv et svar