Hvilken lounge skal man vælge i Heathrow Terminal 2? (Singapore Airlines)

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Hele 25 flyselskaber i Star Alliance flyver til den nye Heathrow Terminal 2. Så hvis man har et Star guldkort eller flyver på Business/ First, så har man 4 lounger at vælge imellem. InsideFlyer har besøgt Air Canada, Singapore Airlines, United og Lufthansa loungerne i Heathrow og giver gode råd om hvilken lounge man skal vælge. Læs her om Singapore Airlines SilverKris Lounge.

Læs anmeldelse af Air Canada loungen her.

Læs anmeldelsen af United Club her.

Singapore Airlines

This slideshow requires JavaScript.

SilverKris loungen ligger ved siden af Air Canada loungen i Terminal 2B. Ligesom i Air Canada loungen, så var der god plads da jeg kom ved 18-tiden, men der blev langsomt fyldt op.

This slideshow requires JavaScript.

Her var en velforsynet betjent bar, men bartenderen var lang tid ikke i baren og man måtte stå og vente på, at han kom tilbage. Da jeg besøgte loungen for et år siden, så havde man et drinkskort, men det var tilsyneladende forsvundet. Så jeg bestilte en Singapore Sling, som blev lavet efter alle kunstens regler med ca. 10 cl. Spiritus. Bartenderen spurgte mig om jeg havde prøvet den før og ønskede mig en god nats søvn, da han troede, at jeg skulle ud på en lang natflyvning. Men jeg havde stadig to lounger tilbage og skulle med SAS hjem til Kastrup.

I baren kan man også vælge mellem to rødvine. Udvalget af fadøl er begrænset til Tiger Beer fra Singapore.

Hvis man er til alkoholfrie drikke, så er der fem forskellige juicer at vælge mellem.

This slideshow requires JavaScript.

Da jeg kom, var der tre varme retter i buffeten: to asiatiske samt Bøf Stroganoff med Hasselback kartofler. Da jeg gik en lille time senere, var de sidste to tomme fade også blevet fyldt.

I loungen er der også mulighed for at få et brusebad.  Der kræves ikke noget password for at bruge WiFi.

Der var også udsigt over forpladsen fra loungen, som dog i øjeblikket er præget af byggeri.

Følgende Star Alliance flyselskaber flyver til Heathrow; Aegean Airlines, Air Canada, Air China, Air India, Air New Zealand, ANA, Asiana Airlines, Austrian, Avianca, Brussels Airlines, Croatia Airlines, EGYPTAIR, Ethiopian Airlines, EVA Air, LOT Polish Airlines, Lufthansa, Scandinavian Airlines, Singapore Airlines, South African Airways, SWISS, TAP Air Portugal, Turkish Airlines, THAI og United.

Tilsammen opererer de 117 fly hver dag til 44 destinationer i 27 lande fra Heathrow. Alle disse fly giver adgang til det fulde Star Alliance netværk med mere end 18.400 daglige fly til 1.300 lufthavne i 191 lande.

Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *