Hvordan driver man et flyselskab i krigstid?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det er et spørgsmål, vi forhåbentligt ikke skal finde et svar på, men et spørgsmål man i Ukraine stilles hver dag, ikke mindst hos Windrose Airlines, et mindre ukrainsk flyselskab med en flåde på omkring 20 fly. InsideFlyer stillede også spørgsmålet på en nyligt afholdt luftfartskonference, Aviation-Event RMO i Moldovas hovedstad Chişinău.

Mange af flyende er ATR72, leasede fra danske Nordic Aviation Capital. Af flåden, der udover ATR turbopropflyene såvel består af både Embraer-, Airbus- og Boeing-fly er der kun tre i luften. Dog ikke i Ukraine, hvor luftrummet har været spærret siden starten på Ruslands angrebskrig. Faktisk er en stor del af Windrose-flåden “forlist” uden klar melding om, i hvilken tilstand nogle af flyene er i. 

Olga Tolstikhina, Commercial Director Windrose Airlines ved luftfartskonference, Aviation-Event RMO. Foto: BongoPlanes

“Vi var ikke forberedte på krigen, men hvordan kan være forberedt på krig? Da krigen startede ringede min chef til mig og sagde, at nu var konflikten begyndt, men ingen af os troede på, at det ville nå til Kiev eller eskalere så meget. Da vi næste morgen så situationen an, var luftrummet lukket og vores fly strandede.”

Olga Tolstikhina, Commercial Director Windrose Airlines

“Det lykkedes at få tre fly ud i begyndelsen af krigen, men siden har det ikke været muligt, men vi er klar. De fly, vi stadig ved er ubeskadiget står klar, tanket, personale på standby og godkendelserne fra Airbus og Boeing for transfer flyvningerne er på plads. Det eneste der mangler, er grønt lys fra Ukraines militær.”

Olga Tolstikhina, Commercial Director Windrose Airlines

De tre fly, som selskabet lykkedes med at få ud af Ukraine i krigens første dage, sikrer nu selskabets overlevelse. Men hver dag er en udfordring. Som ikke-EU selskab må Windrose ikke udbyde flyforbindelser inden for EU, men kan som ACMI (Aircraft, Crew, Maintenance and Insurance) udbyder, leje deres fly med personale ud til andre selskaber.

“Vi flyver mest som ACMI operatør og har fløjet for Fly Egypt, Air Montenegro og Nouvelair, men har også til tider fløjet specielle charterflyvninger, som hasidisk flyvning mellem Tel Aviv og Chişinău, eller flyvninger for sportshold. For tiden har vi to maskiner, der flyver for FlyOne, og vi har lige forlænget vores aftale med Air Montenegro.”

Olga Tolstikhina, Commercial Director Windrose Airlines
Windrose Airbus A321-231 på Korfu i August 2021. Video: BongoPlanes

Manglende trafikrettigheder skaber problemer 

For regulær flyvning inden for EU vil 6. og 7. trafikrettigheder være nødvendige, noget man fra EU’s side under Balkankrigene gav Adria Airways. Men hidtil har der ikke været nogen politisk vilje til at se på en sådan løsning for ukrainske selskaber. Det betyder, at Windrose Airlines kun kan gennemføre flyvninger til og fra EU på vegne af andre selskaber, der lejer Windrose’s fly og personale eller flyver ad hoc charterflyninger. Men også her er trafikrettigheder nødvendige.

Om udfordringerne med at opnå trafikrettigheder forsætter Olga Tolstikhina.

“En vigtig charterdestination er f.eks. Tyrkiet, men også her har man blokeret for ukrainerne at få de nødvendige rettigheder.”

Olga Tolstikhina, Commercial Director Windrose Airlines

Med personale til 20+ fly er det en daglig udfordring at holde medarbejderne kvalificerede og med gyldige licenser. Det kræver konstant rotation, så alle får nok flytimer i luften. Ud af selskabets 700 medarbejdere før krigen, holdes 200 aktivt i beskæftigelse, også ved hjælp af selskaber som SmartLynx og Fly2Sky, der lejer personale fra Windrose til deres egne fly.

Med europæisk støtte til Ukraine forbliver landet forsvarsdygtigt, men støtte til virksomheder som Windrose mangler. En chance for at øge selskabets muligheder er at få et europæisk AOC. En langvarig proces, men en som det ukrainske selskab er i færd med at undersøge. En stor udfordring er dog, at et EU AOC kræver EU flertals-ejerskab af det givne selskab, en hurdle man endnu fra Windrose’s side, mangler et klart svar på, hvordan det kan løses.

“Der er mange åbne spørgsmål på nuværende tidspunkt. Et EU AOC vil også kræve at vores piloter f.eks. får europæiske godkendelser, så lige nu samler vi informationer og ser på den overordnede situation. Det er for os også afhængigt af om det lykkes at få flere af vores fly ud af Ukraine og derved at kunne øge vores kapacitet.”

Olga Tolstikhina, Commercial Director Windrose Airlines
Windrose flåde i 2024. Foto: Windrose

Et gunstigt ACMI marked udgør en redningsplanke

Med et marked, der igen mangler kapacitet, er mulighederne for at leje fly samt personale ud til andre selskaber en god forretning, men med personale til 20 fly er det svært at drive virksomhed, når man pludselig kun har tre fly til rådighed.

Selvom en del af flåden er i en ukendt stand, er ikke alle fly tabt, og Windrose prøver ihærdigt at få flere fly ud af Ukraine.

Windrose er et privat foretagende og derfor bliver man unægteligt nød til at spørge hvordan selskabet kan holde sig over vande i så udfordrende tider?

“Da krigen startede, beholdt vi alt vores personale på fuld løn, men efter få måneder blev det klart, at krigen ikke ville slutte hurtigt, så vi var nød til at reducere lønningerne for en stor del af personalet. Dem, der stadig aktivt arbejder for os eller er i krigstjeneste, får dog fremdeles fuld løn. Mange af vores partnere, vi arbejdede sammen med før krigen, har sat vores forpligtelser på pause eller helt eftergivet gæld, og vores ejer og CEO investerer sin egen formue i virksomeheden. Derudover kan vi takke markedet for at priserne for ACMI udbydere for tiden er meget gunstige.”

Olga Tolstikhina, Commercial Director Windrose Airlines

Vilje til at overleve

På nuværende tidspunkt fortsætter Windrose således med at flyve som ACMI udbyder, prøver at få flere af deres fly ud af Ukraine og finde en vej frem i markedet med al uvished om fremtiden. Mere Europæisk støtte kunne være en hjælp, men selskabet har allerede udvist en overlevelsesevne, man kun kan spå om, at andre ville udvise i en så svær situation. Men med en uvis fremtid, hvad er Olga Tolstikhina håb for fremtiden?

“Vi håber selvfølgelig alle på snart at kunne vende tilbage til vores egen himmel. Vi elsker vores land, vi elsker luftfarten og jeg vil flyve i vores land for vores folk. Personligt var jeg vant til at rejse meget, men når jeg nu skal rejse, skal jeg køre mindst 10 timer, før jeg når en lufthavn, hvorfra jeg kan flyve. Det er ikke ret sjovt. Jeg vil flyve igen, hvor jeg inden for en times flyvetid kunne komme til en anden landsdel og inden for 2 timers flyvetid var i Europa. Det er ikke bare en drøm, jeg har, men jeg jeg er sikker på, at det kan blive sådan igen. Jeg er træt af at køre.”

Olga Tolstikhina, Commercial Director Windrose Airlines
Windrose ATR72-600. Foto Windrose

Forsidebillede: Windrose Airbus A321-231 på Korfu i August 2021. Foto: BongoPlanes



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *