Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
IHG Rewards Club er loyalitetsprogrammet af IHG hotelkæden. IHG kæden inkluderer bl.a. Intercontinental, Crowne Plaze, og Holiday Inn hotellerne. Læs her hvordan du kan tjene gratis hotelophold, og samtidig nå elite fordele, ved at bo på IHG hotellerne.
IHG Rewards Club er et loyalitetsprogram. Kort forklaret, optjener du point ved at bo på et af de deltagende hoteller, som du senere kan bruge på gratis hotelovernatninger. Dernæst kan du også opnå elite status, som giver ekstra fordele når du bor på et IHG hotel. I denne artikel vil vi gennemgå basisprincipperne i programmet.
IHG står for International Hotels Group og gruppen omfatter nedestående hotelkæderne. I alle hoteller kan du tjene points.
Statusniveauer
Programmet kender 4 statusniveauer:
- Club (den får du automatisk når du tilmelder dig)
- Gold Elite
- Platinum Elite
- Spire Elite
Dernæst er der to niveauer som er specifik for Intercontinental kæden. Disse specielle niveauer vil vi belyse i en senere artikel, men vil vi ikke nærmere komme ind på her. Niveauerne er:
- Ambassador
- Royal Ambassador
I nedestående tabel kan du få et overblik over fordelene ved de forskellige statusniveauer:
De mest iøjefaldende fordele, som du kan opnå, er antallet af bonuspoint du optjener (10% ved Gold, 50% ved Platinum, og og 100% ved Spire Elite) og gratis opgradering af værelse. En opgradering af værelset betyder at du får et bedre eller større værelse end du har bestilt. Det kan være et værelse med bedre udsigt eller, hvis du er heldig, en suite. Det afhænger dog af om et bedre værelse er til rådighed ved check ind.
Hvordan bliver du Elite medlem?
- Gold Elite: minimum 10 overnatninger per kalenderår eller minimum 10.000 qualifying points.
- Platinum Elite: minimum 40 overnatninger per kalenderår eller minimum 40.000 qualifying points.
- Spire Elite: minimuml 75 overnatninger per kalenderår eller minimum 75.000 qualifying points.
Du kan læse mere om qualifying points i det næste afsnit.
Optjening af points
Der er et antal muligheder for at optjene points. Den mest oplagt er ved at bo på et af IHG hotellerne. Du kan også benytte dig af forskellige kampagner, promocodes, eller købe points. Du skal selvfølgelig være tilmeldt og have en IHG Rewards Club konto. Hvis du endnu ikke er tilmeldt, kan du gøre det på denne link: https://www.ihg.com/rewardsclub/us/en/join/register
Points du optjener er delt op i to kategorier: elite qualifying points og total antal points. Kun elite qualifying points tæller med for dit statusniveau. Hvis du har nok af disse points, kan du opnå Gold eller Platinum status. Det totale antal af point er antallet af elite qualifying points plus eventuelle bonuspoints. Disse points kan du senere bruge på for eksempel hotelovernatninger.
Overnatte på IHG hoteller
For hver US dollar du bruger, får du 10 points. Hvis du betaler i euro eller andre valuta, bliver beløbet omregnet til dollar og derefter ganget med 10. Hos to af hotelkæderne (Staybridge og Candlewood Suites) tjener du kun 5 points per USD.
Det gælder ikke kun for prisen på værelset, men også eventuelle tilkøb. Det er altså en god ide at få skrevet regningen for aftensmaden i restaurtanten på kontoen til værelset, så du også optjener på for den. Generelt bliver points tilskrevet omkring 4 dage efter opholdet.
Eksempel:
Jeg har som Platinum Elite overnattet på et Holiday Inn hotel til €70 og brugt for €5 fra minibaren. Når jeg checker ud, afregner jeg €75. IHG omregner beløbet til US dollars, og for beregningen skyld, antager jeg at det svarer til $100. Fire dage senere, får jeg tilskrevet 1.000 elite qualifying points og derudover 500 bonuspoints. Per US$ giver IHG 10 point, derfra de 1.000 points. Som Platinum Elite får jeg 50% bonus oveni, som giver 500 points. De første 1.000 points tæller med for min status og jeg kan spendere alle 1.500 points på hotelovernatninger.
Bestilling med “Bonus points package”
Hos visse hoteller er det muligt at bestille en “Bonus points package” sammen med værelset. Det er pakker af 1.000, 2.000, 3.000, 4.000, 5.000, eller nogle gange 10.000 points. En fordel er at disse bonuspoints også tæller som elite qualifying points. Det kan være en god måde at nå hurtigere frem til det næste statusniveau.
I nedestående eksempel fra Singapore Atrium Hotel i Singapore, kan en bonuspakke på 5.000 points tilkøbes til 25SGD (DKK 115). I dette tilfælde et godt tilbud, men mange gange skal du betale forholdsvis meget ekstra, som gør det ikke særlig attraktiv.
Samle point gennem kampagner
Af og til har IHG specielle kampagner, hvor du nemt kan tjene points. Nogle gange kan er det små kampagner, som en quiz på hjemmesiden, hvor du kan tjene hundred eller få hundrede points. Andre gange er der store kampagner, som sidste års “Big Win” kampagner. Den gang kunne du tjene 50.000 op til over 100.points, når du udførte visse udfordringer, som at overnatte et hvis antal nætter eller bo på et hvis antal hotelkæder. I de tilfælde, kan det give mening at lave en såkaldt mattress run. Det vil sige, bo på et hotel udelukkende for at spare points!
I skrivende stund, er der ingen specielle kampagner, men hold øje med insideflyer.dk, hvor vi selvfølgelig vil skrive om dem når de kommer.
Kampagnekoder
IHG sender nogle gange emails til specifikke målgrupper med kampagnekoder. Det kan for eksempel betyde, at du kan tjene nogle tusinde points ekstra ved næste ophold, efter du har registreret dig med kampagnekoden. Disse koder bliver ofte delt på internettet, som dermed nemt kan give nogle ekstra points på kontoen.
En advarsel ved brug af delte kampagnekoder: i princippet er koderne kun rettet mod den målgruppe IHG har sendt dem til, og IHG kan opfatte brug af andre som misbrug. Der er ingen klar politik omkring dette, men der er konti der er lukket eller har fået en advarsel af IHG.
Køb af points
Hvis du ikke har nok bonuspoint, kan du tilkøbe ekstra point på IHGs hjemmeside.
I de fleste tilfælde, er det ikke voldsom interessent, fordi det er temmelig dyrt, men det kan være en måde at nå nok points til dit ønskehotel. IHG har dog også ofte kampagner hvor du får op til 100% ekstra points. Det betyder reelt at prisen bliver halveret!
En anden måde at købe point er gennem en points&cash bestilling. Det virker kun hvis du allerede har nogle points på din konto. Fremgangsmåden er som følgende: du bestiller et værelse med points og ekstra betaling. Du skal sikre dig at bestillingen er “refundable”. Det vil sige, at bestillingen gratis og uden gebyr kan annulleres. Og det er præcist hvad vi vil gøre! Et eksempel:
Du kan se at det er en refundable pris. Bestillingen vil koste 20.000 points, men vi kan også vælge færre points og betale ekstra. Vi vælger 10.000 points og $70 og bestiller værelset. Dernæst afbestiller vi værelset igen. Det kan du nemt gøre på din konto på IHGs hjemmeside. Tricket er at du får refunderet alle 20.000 points, og ikke de 10.000 points plus $70 du betalte. Dermed har du altså købt 10.000 points til $70, næsten det halve af den officielle pris!
Brug af points
Nu har vi talt meget om de mange måder du kan optjene points på, men i sidste ende handler det om at bruge points på gode oplevelser. Du kan allerede få en hotelovernatning fra 10.000 points. Du kan også omsætte dine points til miles hos forskellige luftfartselskaber, eller bruge dem hos et antal partnere.
Der er også regelmæssig tilbud, hvor du kan få en hotelovernatning fra kun 5.000 points. Det er såkaldte “Point Breaks”. Vi vil dykke dybere ned i alle finurligerheder ved at bruge points i en senere artikel. Hvem ved, ligner din udsigt på din næste ferie nedestående billede…
Denne artikel er oprindeligt skrevet af Theo Sikking fra vores søsterside Insideflyer.nl
[…] hotelgæster, der en gang i mellem bor på et IHG hotel, vil være bedst tjent med et medlemskab i IHG Rewards Club. Hvis du derimod ofte bor på et Intercontintenal hotel, kan det være en god ide at betale for […]