Interview: Daniel har satset alt på at blive pilot

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

For Daniel har det været en barnedrøm at blive pilot. En drøm der nu er ved at gå i opfyldelse.

Klokken er 11.30 da vi møder Daniel Juul Kyei-Ofori på Centerairs træningsfaciliteter i Roskilde Lufthavn. Daniel er i uniform, da han lige har haft træningstimer i en af skolens simulatorer. Daniel byder på kaffe, og foreslår at vi sætter os ind i et af undervisningslokalerne og snakker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En højtflyvende barnedrøm

Daniels pilotdrøm stammer fra da han var helt lille. Han erindrer de første tanker om et job i luften forme sig, da han som barn legede flyvemaskine og rendte rundt med armene som vinger, og lavede motorlyde med munden. Fly har også altid interesseret Daniel, som har rejst meget selv i en tidlig alder.

Der hvor jeg virkelig fik blod på tanden var, da jeg sad i en amerikansk lufthavn – Omaha, Nebraska. Det var vildt tordenvejr og det regnede rigtig meget, og man tænkte om man nogensinde overhovedet ville komme afsted, og om det var sikkert. Men da piloterne kom gående var de helt afslappede, og smilte og grinte. Jeg var facineret af deres helt afslappede tilgang til situationen, og blev dermed selv utroligt interesseret i pilotfaget.

Fremtiden kan være langt væk

Daniel er 22 år gammel, og har blot 3 måneder tilbage, før han er færdiguddannet som pilot. Drømmen er at få job i et kommercielt flyselskab, hvor han for eksempel kan flyve en Boeing 737 med passagerer rundt i Europa. Det skræmmer ham dog ikke, at det kan være nødvendigt at flytte til udlandet for at få sit første job:

Jeg er ikke bundet af familie eller børn her i Danmark, og aldersmæssigt føler jeg også at det er perfekt timing, hvis jeg skulle flytte til udlandet. Så jeg ville være meget villig til at flytte mig geografisk hvis det bliver en mulighed, og få nye oplevelser og indtryk.

2 års arbejde, opsparingen og et banklån

Det at blive pilot er en kæmpe økonomisk investering, da man selv skal betale for hele skoleforløbet til omkring 700.000 kroner. Derfor kræver det som oftest et større banklån at gennemføre uddannelsen, og for Daniel var det ingen undtagelse. Han måtte før han kunne søge ind, arbejde i mange forskellige jobs, og på alle tider af døgnet for overhovedet at opbygge en opsparing der understøttede et lån.

Jeg har arbejdet for Thomas Cook, som vikar, på en natklub og i en tøjforretning. Alt sammen for at spare 150.000 kroner sammen så banken kunne se at det var noget jeg brændte for. Desforuden har jeg brugt hele min opsparing. Både før uddannelsen og nu, sparer jeg alle steder hvor jeg kan – for eksempel har jeg et madbudget på under 50 kroner om dagen.

Finder Daniel ikke et arbejde umildbart efter færdiggørelsen af uddannelsen, bliver det dog interessant indrømmer han selv. Lånet skal nemlig betales tilbage, og kontanthjælp eller et deltidsjob rækker ikke.

Jeg bliver nødt til at være kreativ hvis der ikke er et pilotjob til mig. Jeg kender nogen der arbejder med ground handling i Københavns Lufthavn, og det kunne være sådan noget jeg kunne lave, indtil jeg kan finde et pilotjob.

Det er vigtigt at der er den rigtige “vibe”

Da Daniel skulle vælge en flyskole besøgte han flere forskellige skoler, og deltog i deres informationsmøder. Det var “viben” der fik ham til at vælge Center Air, siger han. Altså at man føler sig tilpas i læringsmiljøet, og har det godt med andre elever såvel som undervisere. Desforuden var den geografiske placering dengang vigtig for ham.

Jeg vil anbefale alle der kigger efter flyskole, at tage ud og mærke miljøet i de forskellige skoler. Det er en vigtig forudsætning at man føler sig tilpas med den skole man skal lære at flyve på – så kommer resten ret naturligt.

En af de ting der gjorde størst indtryk på Daniel ved Centerairs informationsmøde, var den klare struktur der er i uddannelsen. Han kan nemlig godt lide at vide hvad der skal ske, og hvornår han forventes at være nået til de forskellige stadier i uddannelsen.

Flyselskaber rekuterer direkte fra skolen

Flere flyselskaber rekuterer piloter umildbart efter endt uddannelse hos Centerair. Ryanair er et af disse selskaber, da de konstant er på udkig efter piloter til deres voksende flåde. Samtidig har skolen et samarbejde med flyselskaber som SAS, Jet Time og Norwegian, ligesom Air Greenland har en aftale om at uddanne piloter på skolen. Dermed får man en fod indenfor ved nogle af disse selskaber når man har taget sin uddannelse hos Centerair

Især Low-Cost carriers ansætter piloter direkte efter uddannelsen. Her kan man dygtiggøre sig, og få en masse timer i bogen, så man senere kan få lov til at flyve større og mere avancerede fly ved andre flyselskaber. Man skal se det lidt som en fødekæde, hvor selskaber som SAS eller Emirates med store fly og god løn ligger helt i toppen.

Fortæller Daniel, der også understreger at det normalt kun er de bedste af de bedste elever, der får job – selv ved lavprisselskaberne lige efter uddannelsen.

Den første Passenger Announcement bliver stort

For Daniel er den største drøm, at flyve passagerer rundt på ferie eller på forretningsrejser. Han glæder sig allerede meget til byde velkommen over flyets højtalere første gang, og flyve folk sikkert frem til deres destinationer. Foreløbigt har han dog 3 måneder tilbage på uddannelsen, og i den periode vil vi her på InsideFlyer følge Daniel igennem små videoer fra hans træning, som han selv producerer!

Vil du også følge Daniel på det sociale medie Instagram, kan du klikke på dette link. Daniel fortæller også om livet som pilotelev på denne Youtube-kanal

Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *