Jet Airways på jagt efter ny ejer

Jet Airways KLM

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det har været meget stille omkring Jet Airways det sidste stykke tid. Flyselskabet gik konkurs i april og er nu ivrigt på udkig efter en ny ejer.

Jet Airways har i lang tid været i financielle vanskeligheder, men i april starten af april begyndte det for alvor at gå galt. Flere af flyene blev sat og jorden og andre blev beslaglagt på grund af ubetalte regninger. Flyflåden gik til sidste ned til 26 og senere 14 fly. Få dage senere måtte det indiske flyselskab kaste håndklædet i ringen. Flere europæiske flyselskaber, som Air France, KLM og British Airways, har siden øget deres kapacitet til Indien for at fylde hullet i markedet.

Samarbejde med Air France – KLM

Den fransk-hollandske luftfartskombination Air France – KLM indgik en codeshare-aftale med Jet Airways i slutningen af 2017. Den kom dermed ikke til at vare længe. Partnerskabet gav Jet Airways adgang til mere end 100 europæiske destinationer samt forbindelser til USA. Samtidig kunne AF-KLM bedre betjene det gigantiske indiske marked.

Efter at Jet fik problemer, skulle ejeren af det indiske selskab, Naresh Goyal, efter sigende have spurgt, om AF-KLM og Delta var interesseret i en del af aktierne. Ifølge den indiske avis The Economic Times ville disse selskaber venligt have takket nej til tilbudet.

Nyt samarbejde

Air France og KLM skulle være åbne for nye samarbejdspartnere i Indien. Indiske destinationer er et interessant marked for europæiske luftfartsselskaber. I øjeblikket har kombinationen allerede udvidet sin kapacitet til Indien i vintersæsonen med ca. 25%. Der vil være daglige flyvninger til Mumbai og Delhi samt en rute til Bangalore. KLM bruger Boeing 787 Dreamliner fra Amsterdam til Bangalore. Air France bruger den nye Airbus A350 fra Paris til blandt andet Mumbai.

Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af Christian fra vores søsterside Insideflyer.nl.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *