Kina vil tage fingeraftryk i lufthavnene

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Den kinesiske immigrationstjeneste vil tage fingeraftryk af alle rejsende ind og ud af landet.

Det skal øge landets sikkerhed og modvirke illegal indvandring. Det nye tiltag er trådt i kraft i lufthavnen i Shenzhen. Inden slutningen af året skal det være rullet ud til alle lufthavne i Kina. Alle udenlandske rejsende i en alder mellem 14 og 70 år skal afgive deres fingeraftryk. Der er en undtagelse for passagerer med et diplomatisk pas. Det gælder heller ikke for besøgende fra lande med specialaftaler, som Hong Kong og Taiwan. Udover fingeraftryk bliver der også taget et billede af ansigtet til biometrisk genkendelse.

Kina: Ikke øgede ventetider

I følge det kinesiske sikkerhedsministerium vil myndighederne sikre at der ikke vil opstå længere ventetider i immigrationen. Dem der ofte rejser til landet vil netop opleve en kortere behandlingstid. Ved hjælp af deres fingeraftryk er alt nødvendig information hurtigere tilgængeligt. Derudover påpeger regeringen at sammenlignelige tiltag allerede er gældende i andre lande som Japan og USA.

Det er ikke første gang at Kina indfører strengere kontrol ved grænsen. Sidste år blev der midlertidig indført ændrede dokumentationskrav for at ansøge om et visum. Det krav er dog trukket tilbage igen.

 

Denne artikel er oprindeligt skrevet af The Flying Dutchboy fra vores søsterside Insideflyer.nl



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *