Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Efter at servicen midlertidigt blev reduceret i 2020, har KLM stort set genoptaget den normale forplejning ombord. Der er også nogle forbedringer som skal give kunderne en mere behagelig, hygiejnisk og bæredygtig rejseoplevelse.
Siden slutning af januar har KLM stort set bragt forplejningen og service om bord tilbage til det tidligere niveau. Dette er sket samtidig med, at coronasikkerhedsforskrifter opretholdes. Det betyder, at kunderne kan nyde lækre måltider, drikkevarer og snacks, samt KLM-besætningens personlige service, på alle KLM-flyvninger.
Derudover planlægger det hollandske flyselskab en række innovationer inden for catering med fokus på kvalitet, bæredygtighed og hygiejne: Måltider og snacks bliver endnu sundere og har flere lokale ingredienser. F.eks. kan KLM-kunder nyde økologisk brød fra et hollandsk familiebageri. Det serveres både som en snack og på flyvninger inden for Europa som sandwich med forskellige påfyldninger ligesom en populær, typisk hollandsk frokost.
Med ”Beter leven” -certificeret kød og æg, UTZ-certificeret kaffe og te, samt ASC- og MSC-certificeret fisk og skaldyr kan passagerer på alle flyvninger fra Amsterdam og på de fleste andre flyvninger regne med mad og drikke fra ansvarlige kilder. Chokoladen kommer f.eks. fra en kakaoplantage i Panama, der finansieres af KLMs CO2-kompensationsprogram.
I economy class vil der igen være et valg af retter, herunder en vegetarisk option på alle flyvninger fra Amsterdam. På interkontinentale flyvninger kan passagerne bestille forbedrede à la carte måltider. Derudover kan passagerer i economy class vælge mellem de sydafrikanske vine Shiraz og Chenin Blanc. Begge serveres i små PET-flasker.
Nye menuer i World Business Class
De nye menuer i KLM’s World Business Class kommer fra Sidney Schutte, en to-stjernet kok fra Waldorf Astorias Restaurant Spectrum i Amsterdam. Jonnie Boer, køkkenchef på den trestjernede restaurant De Librije, vil fortsætte med at arbejde som rådgivende kok for flyselskabet.
Sammen med retterne serverer KLM et lokalt udvalg af hollandske vine fra De Kleine Schorre. Menuen starter med en suppe fra “De verspillingsfabriek” (Spildfabrikken) – en hollandsk suppeproducent, der bruger friske grøntsager, der er mindre end perfekte, som kastes ud mange andre steder. KLM arbejder også på muligheden for at forudbestille måltider inden afrejse, netop for at reducere spild.
“Anytime for you”, KLM servicen, hvor du kan spise når som helst i løbet af flyrejsen, fremfor faste tidspunkter, hvor maden deles ud, tilbydes ikke for tiden. Flyselskabet undersøger dog måder at integrere de mest populære dele af “Anytime for you”-servicen i standard måltids servicen.
Europæiske ruter
På kortere flyvninger serverer KLM sandwich med Beemster ost, verdens grønneste ostemejeri og bruger Rondeel-æg med den højeste tre-stjernede certificering “Beter leven”. Passagerer i Europe Business Class kan vælge mellem to hvide og to røde vine fra Europa i små PET-flasker. I economy class tilbyder flyselskabet vine fra Sydafrika (Shiraz og Chenin Blanc) i små PET-flasker. Efter flyvningen sorteres affaldet til genbrug.
Billeder: KLM
Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside.
Skriv et svar