KLM øger kontrol af håndbagage

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

KLM har internt annonceret at selskabet vil indføre strengere kontrol med den tilladte mængde håndbagage. Siden indførsel af betaling for den første kuffert er mængden af håndbagage i Europa steget voldsomt.

KLM 747 på Schiphol
To KLM 747 på Amsterdam Schiphol lufthavn

Siden oktober 2014 skal man som economy class passager uden frequent flyer status, skulle betale for indchecket bagage hos KLM. En af følgerne er at passagerer er begyndt at tage mere håndbagage med ombord. Ofte mere end den tilladte mængde. Det sker derfor tit at der ikke er nok plads i kabinen til alt håndbagage og noget af bagagen skal derfor flyttes ned i lastrummet.

Selvom KLM er kendt for at være tolerant overfor mængden af håndbagage, og det ikke er noget problem at tage en ekstra taske med, ser det ud til at det kommer til at ændre sig. Både ved check in og ved boarding bliver mængden af håndbagage mere striks kontrolleret.

Tilladt håndbagage

På alle KLM-flyvninger i economy class må der tages et styks håndbagage med ombord. De maksimalt tilladte mål er 55 x 25 x 35 cm (inklusiv håndtag og hjul). Rejsende på business class kan tage to styks håndbagage med.

Ved siden af er det tilladt at tage 1 styks tilbehør med. Det kan være en lille håndtaske eller mappe, men også en laptop, kamera eller paraply. Maksimale mål er 40 x 30 x 15 cm.

Den samlede vægt af håndbagagen og tilbehør må ikke overstige 12 kg i economy class. På business class er 18 kg tilladt.

KLM håndbagage

Tilkøb af bagage

Du behøver kun at betale for at checke bagage ind på Economy Light billetter med KLM. Hvis du flyver Economy Standard eller Flex må du tage 1 styks bagage med. Dette gælder også for alle interkontinentale flyvninger, inklusiv alle europæiske flyvninger som er del af en interkontinental rejse.

Prisen indenfor Europa afhænger deltagelsen i Flying Blue frequent flyer programmet og din status i programmet. Du skal betale EUR 25 per enkelt rejse (op til 23 kg) hvis du ikke er medlem og bestiller gennem KLM’s hjemmeside på forhånd. Du kan også tilkøbe bagagen i lufthavnen ved check in, her vil det dog koste EUR 35.

Hvis du er medlem af Flying Blue, men ikke har opnået elite status, skal du betale EUR 15. Det er gratis at melde sig ind i Flying Blue. Og eftersom du ikke kun får rabat på bagagen, men også kan spare miles og opnå elite status er det helt klart at anbefale!

Hvis du har opnået status (Flying Blue Silver / SkyTeam Elite eller højere) kan du gratis tage en eller flere (afhængig af status) kufferter med.

Håndbagagescanner

Sidste år blev der i samarbejde med Tekniske Universitet Delft introduceret et nyt koncept: en håndbagagescanner. Denne scanner vejer og måler omfanget på bagagen. Hvis den overholder kraverene, får du et grønt label og kan bagages tages med ombord. Hvis den ikke overholder kravene, får du et rødt label og skal bagagen checkes ind.

Hvis der ifølge beregninger ikke er nok plads ombord, får du et orange label. Kufferten kan i det tilfælde checkes gratis ind. Priority og business class passagerer er undtaget fra denne regel. Nogle enkelte af disse maskiner er allerede installeret i Amsterdam Schiphol lufthavn, men bliver ikke brugt til alle afgange.

 

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Roij Scholten fra vores søsterside Insideflyer.nl



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *