Køb adgang til Lufthansa Lounge

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Alle Lufthansas passagerer kan nu købe adgang til selskabets lounger i Frankfurt og München. Et besøg koster 39 euro – og er altså ikke helt billigt.

For første gang er det nu muligt for alle Lufthansa-passagerer at købe adgang til noglen af selskabets lounger. Dermed udvides tilbuddet fra tidligere. I sommers havde Miles & More Frequent Travellers muligheden for at tage deres familie med i loungen, og passagerer på Premium Economy Class kunne også købe adgang til Lufthansas Business Lounge. Der var dog aldrig en sådan mulighed for passagerer på økonomiklasse. Dette ændrer sig nu.

Lufthansa har i lang tid givet virksomheder i loyalitetsprogrammet “PartnerPlusBenefit” mulighed for at bruge de optjente point til at købe lounge adgang til virksomhedens medarbejdere. Priserne har været differentieret, så adgang til en Senator Lounge (= guld lounge) har kostet mere, end adgang til Business loungen.

Andre selskaber sælger også adgang til loungen

Austrian Airlines har allerede givet Economy Class-passagerer muligheden for at købe adgang til selskabets lounger i Wien.

SAS har gennem længere tid solgt adgang til loungen. Dette koster også 39 euro, hvis du betaler ved indgangen. Altså euro-priser på samme niveau, som hos Lufthansa. Men du kan også slippe med “blot” 249 danske kroner eller 3.000 eurobonus point ved indgangen. Køber du adgang online, kan du komme ind til en noget lavere pris: 27 euro eller 199 kroner.

Køb adgang til Lufthansa lounge

Selskabets passagerer, der rejser på økonomi klasse, kan nu købe adgang til selskabets lounger i Frankfurt og München. Det koster 39 euro, som betales ved indgangen med kreditkort. Du skal blot have et gyldigt Lufthansa-boardingpas. Det er ikke muligt at købe adgangen på internettet, som du ellers ofte kan ved mange betalings lounger. Og du kan kun købe adgang, hvis der er plads i loungen.

Lufthansa Lounge Zugang kaufen

Lufthansa har siden juni gradvist begyndt at genåbne selskabets lounger. I begyndelsen var der ikke meget at komme efter i loungen. Men det er nu blevet meget bedre. Loungens medarbejdere serverer drikkevarer, snacks og retter fra buffeten.

Disse Lufthansa-lounger er genåbnet i Frankfurt og München

Selskabet har valgt at åbne både Senator og Business Class Loungerne for alle passagerer, der har adgang til en af dem. Dermed skelner man i øjeblikket ikke mellem “Guld loungen” og Business Class loungen.

Frankfurt

  • Lufthansa Senator Lounge B (Åbningstid: 05:00-15:00)
  • Lufthansa Senator Lounge A (Åbningstid: 06:00-21:30)
  • Lufthansa Business Lounge A26 (Åbningstid: 11:00-14:30)
  • Lufthansa Business Lounge A13 (Åbningstid: 06:00-21:30)

München

  • Lufthansa Business Lounge G28 (Åbningstid 05:30-22:00)

Det er i øjeblikket kun muligt at købe adgang til Lufthansas lounger Frankfurt og München. Betalende gæster kan ikke komme ind i de andre genåbnede lounger som eksempelvis Berlin Tegel, Hamborg, Düsseldorf, London og Milano.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *